torsdag den 30. april 2015

Bliver fisk tørstige? - Spørgsmål og glemsomhed

Julie har altid været mit leksikon, min ordbog og grunden til at jeg aldrig googler ting, med mindre det er strikkeopskrifter eller i forbindelse med shopping. Nu har vi været sammen længe, hvilket desværre betyder, at Julie er ved at løbe tør for viden. Det er nemlig sådan, at jeg ikke løber tør for spørgsmål. Det kommer nok aldrig til at ske. Jeg har ofte svært ved at sove, men sjovt nok er det ikke der, de fleste spørgsmål dukker op. Derimod dukker de op om dagen, når jeg går tur eller shopper. Alle ting jeg ser, vækker spørgsmål indeni mig. Jeg ved ikke, om det er fordi jeg er dummere end de fleste, eller fordi min hjerne arbejder på en anden måde end andres, men sådan er det altså. Ofte når jeg kommer hjem fra byen eller søen, er jeg ét stort spørgsmålstegn. Desværre er jeg også frygteligt glemsom...



Jeg elsker at stille spørgsmål og det gør mig nærmest helt lykkelig, hvis jeg stiller et spørgsmål som ingen kan svare på. Jeg ved egentlig ikke hvorfor? Det er jo ikke fordi jeg selv kender svaret. Jeg er præcis ligeså dum som dem jeg spørger, men alligevel sidder jeg med følelsen af, at jeg lige er lidt mere sej end dem. Det var jo mig som kom i tanker om det. Samtidig kan jeg blive helt vildt irriteret når Julie ikke kan svare på mine spørgsmål, for med tiden forventer jeg nærmest bare at hun kan svare på alting. Det sidste års tid er det dog gået op for mig, at hun slet ikke kan svare på alt. Det kom nærmest som et chok, da jeg altid har brugt hende som mit levende leksikon, men jeg må simpelthen have spurgt hende om alt hvad hun ved. Eller også er hun bare blevet doven og gider ikke længere at lede sin hjerne igennem, efter svar på mine mærkelige spørgsmål. Det betyder desværre at jeg er nødt til at gå på Google. Det gør mig frustreret, for når jeg kommer hjem fra min gåtur eller en løbetur, hvor min hjerne har været proppet med spørgsmål, kan jeg overhovedet ikke huske noget af det. Jeg får simpelthen ikke svar på de ting jeg har tænkt på, og det gør mit hoved frygteligt tungt, og mig utroligt utilfreds. Jeg er begyndt at skrive alting ned på min telefon. I det øjeblik jeg tænker på noget vi mangler eller noget jeg skal købe i næste måned, så skriver jeg en note på min telefon. Det hjælper virkelig meget, for jeg husker helt ad helvedes til. Hvorfor kan jeg ikke gøre det samme med alle mine spørgsmål? Svaret er simpelt: Jeg glemmer det allerede i det sekund tanken er forsvundet fra mit hoved. Hvis jeg ikke har Julie som hjælp, så glemmer jeg det hele. Men jeg bliver stadig irriteret, for så ved jeg at jeg ville have svar på et eller andet, uden at kunne huske hvad og det er faktisk endnu mere frustrerende end ikke at få svar på sit spørgsmål.

For et par dage siden, gik vi en tur rundt om Damhussøen. Når vi går rundt om søen, snakker vi altid om alting og får virkelig vendt nogle ting med hinanden. Det er skønt og jeg er altid helt træt i hovedet når vi kommer hjem. I løbet af de første kilometer, kiggede jeg ud på vandet og kom så i tanker om, at jeg så en fisk derude for et par dage siden. Jeg kom så til at tænke på om det var saltvand der var i søen. Mine tanker fløj så videre til at hvordan kan fisk overhovedet leve i saltvand... hvad nu hvis de bliver tørstige? Skal de så svømme ned for enden af den sø de er i og så hoppe rundt til de finder en vandhane eller en sø uden saltvand? Og hvad gør alle dyrene i havet så? Jeg kan huske dette spørgsmål, fordi Julie kiggede virkelig mærkeligt på mig. Hun havde ikke noget svar heller, så jeg blev selvfølgelig frustreret og det var nok til at jeg huskede det. Jeg googlede det og fandt ud af, at netop dét spørgsmål, ligger på listen over de ting der oftest bliver spurgt om. Jeg fandt heldigvis også et svar, så jeg var glad!

Det er sådanne ting der ofte sker i mit hoved. Jeg tænker én tanke og så formerer den sig til en milliard spørgsmål, om de mest underlige ting. Har andre det også sådan? Eller er det kun mig? Jeg har det som om jeg har en superhjerne, der er hurtigere end alle andres hjerner.. men selvfølgelig kun når det handler om mærkelige spørgsmål som ingen kan svare på. Derimod har jeg på ingen måde en superhjerne, når jeg skal lære nye ting. Så er den pludselig irriterende langsom. Ligesom når folk snakker om matematik eller middelaldermarkeder. Kombinationen af at være nysgerrig og glemsom på samme tid, er ikke noget jeg er glad for, men jeg tror efterhånden jeg kan lære at leve med det. Jeg må blive bedre til at skrive mine spørgsmål ned, og mon ikke det hjælper, at jeg har skrevet dette? Det er jeg næsten sikker på.

- Luna


Ingen kommentarer:

Send en kommentar