mandag den 27. april 2015

Øv!

Jeg er for det meste i rigtigt godt humør. Jeg nyder dagen og alle mine pligter, og hygger mig som regel med det hele. Jeg er god til at sætte pris på de små ting og især i løbet af de sidste par år, er jeg blevet god til at nyde livet. Når man (som mig) har haft det rigtigt svært med psykisk sygdom og angst, lærer man at sætte pris på de gode dage, for dem er der ikke altid mange af. Nu har jeg det næsten godt hver eneste dag og jeg nyder det i fulde drag. Det er bare så dejligt, men sommetider sker det altså... en øv-dag. Sådan en har jeg i dag. 

Dagen startede egentlig ud med at være helt fin. Jeg drak min morgenkaffe og derefter løb jeg en lang tur. Da jeg kom hjem ordnede jeg vasketøj og tog et bad, hvorefter jeg gik op i byen for at handle ind til aftensmad og andre småting. Jeg kunne godt mærke noget i min krop, da jeg gik rundt i byen. Det var som om alting begyndte at irritere mig mere og mere. Menneskerne fyldte for meget, de snakkede for højt og trafikken larmede. Jeg ignorerede det, fik handlet og gik hjem. Jeg havde et par timer for mig selv, før Julie kom hjem (Julie er min kone) og jeg tænkte, at jeg hellere måtte finde på noget at lave. Det var bare slet ikke særligt nemt. Jeg havde absolut ingen fantasi og alle de ting jeg normalt elsker, var pludselig dumme og uoverskuelige. Jeg endte med at sidde i de to timer, og egentlig bare glo ud i luften, imens jeg drak en frygtelig masse kaffe. Mit humør blev ikke bedre da Julie kom hjem. På den ene side havde jeg lyst til at kramme og have hende tæt på, og på den anden side, havde jeg bare lyst til at hun skulle gå igen. Hendes stemme var for lys og hun kom med alt for mange idéer og forslag. Mit hoved kunne simpelthen ikke rumme det.

Nu er Julie gået ud for at lave aftensmad (som jeg overhovedet ikke har lyst til, men tvinger mig selv til at spise) og jeg har lidt tid for mig selv. Mit humør er ikke blevet bedre, men jeg er nået til et punkt hvor jeg godt kan se, at sommetider er det okay at have en øv-dag og være i øv-humør, men hvor er det altså irriterende. Jeg hader øv-dage, fordi der aldrig er en grund til det. Når jeg er i øv-humør er der aldrig sket noget som helst, som er skyld i det. Hvis der er sket noget dårligt er jeg som regel ked af det eller sur, ikke bare øv. Der skal være plads til at have øv-dage, men åh, de er da bare dumme!

Når jeg har en øv-dag i ny og næ, er min eneste løsning at ignorere mit dårlige humør og fokusere på noget andet. Motion, spille et spil eller løse en krydsord. Alle de ting som virker dumme når man er øv, men som faktisk hjælper. Det tager bare noget tid at nå dertil, for sommetider har man slet ikke lyst til at få det bedre. I dag har jeg lyst til at få det bedre. Jeg vil spise min aftensmad og jeg vil gå en lang tur! - Det virker uoverskueligt og hårdt lige nu, men jeg bliver glad for det senere.

Som sagt skal der være plads til øv-dage, men find en måde at komme ud af dem på. Gå en tur, tag din cykel på nakken eller dans en dans. Det er okay at være øv, men det er sjovere at være glad!

Nu vil jeg danse ud og kysse min kone og fejre at dagen kun kan blive bedre!

- Luna

Ingen kommentarer:

Send en kommentar