tirsdag den 21. juli 2015

Boganmeldelse - De fire vinde (Morganas kilder #2)


Af: Helle Ryding
Forlag: Nyt nordisk forlag Arnold Busck
Sidetal: 309
Oprindeligt sprog: Dansk

- "Virtus, vi er her!" hviskede hun saligt.
Hun tegnede mærket i jorden for sine fødder, slog staven i det, og som ved et trylleslag fordampede tågen omkring hende. Det var aften, men himlen var lys endnu. Virtus sprang af Gavot og smed sig i græsset. Hestene travede ivrigt hen og slukkede tørsten i en bæk, der løb gennem græssletten, og derefter gav de sig til at æde af græsset, som om de var upåvirket af rejsen blandt vølvernes genfærd. Men Virtus lå længe og sundede sig, før han satte sig op.
"Denne egn har jeg aldrig hørt om. Ved du, hvor vi er?" spurgte han.
- Nej, men derinde vokser Lacrimara Veritas" svarede Elycia.... (Citat s. 294)

I "Den Sorte Ravns forbandelse" som er den første bog i Morganas kilder- serien, lærer vi Elisa at kende som senere bliver til Elycia. I "De fire vinde" følger vi hende og hendes tvungne ledsager, Virtus på deres rejse igennem Morgana. Ikke kun for at slippe væk fra Den Sorte Ravn, som leder efter Elycia, men Illiander ligger i en dødslignende søvn på grund af en forbandelse påført af selveste Ravnen, og der findes kun én bestemt plante som kan bringe ham tilbage til livet. Men planten er langt væk og den er lumsk. Græder den en ægte tårer, kan den redde Illiander tilbage til livet. Græder den falsk, vil han dø. Det er nu op til Elycia er finde frem til planten og få den til at græde ægte tårer. Men det er slet ikke så nemt, og vejen er lang og farlig.

"De fire vinde" er et skønt eventyr om mod, håb og venskab. Ligesom den første bog er den fyldt med alt det gode fra eventyrverdenen. Nisser, elverfolk, trylleri, magi og en anden verden end den vi kender. Denne bog er også fyldt med fantastiske naturbeskrivelser som er med til at gøre disse bøger til noget helt særligt. Fortællingen er spændende fra første til sidste side, og da det sker sjældent er det virkelig fedt!

Jeg synes virkelig det var en vidunderlig bog. Den var spændende hele bogen igennem og så er den bare rigtigt godt skrevet. Den er, efter min mening, bedre end den første bog, fordi man har fået svar på rigtigt mange spørgsmål og så er der bare mere action. Historien om Elycia og Morganas kilder er et vidunderigt eventyr, og hvis du ikke har læst den endnu, så gør det!

Bogen får 5 ud af 5 stjerner: *****

- Luna

Ingen kommentarer:

Send en kommentar