torsdag den 27. august 2015

Læsebunken: AFSLUTTET!


Da sommerferien startede, besluttede jeg mig for at lave en bunke af bøger, som jeg ville forsøge at læse over sommerferien. Det skulle være bøger jeg havde på bogreolen, som jeg gerne ville læse men aldrig kunne tage mig sammen til at læse. Bunken var okay stor, men der skete så det, at jeg havde fødselsdag og nærmest udelukkende fik bøger i gave. Derfor blev bunken pludselig meget større, fordi jeg selvfølgelig også gerne ville læse alle de bøger, jeg havde fået. Derfor blev det til en liste på intet mindre end 22 bøger! (De kloge kan hurtigt se, at der kun er 21 bøger på billedet, men en enkelt bog mangler - Stephen King's Langolinerne, har jeg glemt!) Men om ikke andet så lykkedes det mig at komme igennem hele bunken og i dag afsluttede jeg så den sidste bog, som var "En dåre fri" af Beate Grimsrud. Som i kan se, laver jeg altså ikke boganmeldelser af alle bøgerne jeg læser, for det ville være en frygtelig masse anmeldelser og folk ville blive trætte. Det er kun de særligt udvalgte som er heldige at komme på bloggen. Jeg er til gengæld rigtigt glad for at min læsebunke er afsluttet i denne runde. Jeg har altså ikke flere bøger på min bogreol (som er noget for mig! Konen har jo også alle hendes bøger der) som jeg mangler at få læst. Måske en enkelt jeg har overset, men nu må vi se hvad der sker. Ellers kan det jo være jeg laver endnu en læsebunke i fremtiden. Nu er det sådan, at jeg lavede en aftale med mig selv, om at jeg først måtte købe nye bøger, når jeg var færdig med bunken, så yay! Når jeg får penge, skal der shoppes amok i bøger! Så hvis du kan anbefale noget godt, så skriv endelig en kommentar.

Det har været en magisk sommer fyldt med ord. Så kan det godt være at jeg ikke har fået noget sol overhovedet og at det virkelig, virkelig er skidt på motionsfronten, men jeg har hygget mig! Jeg er sikker på at jeg har oplevet flere eventyr end de fleste. Hverdagen er nu begyndt igen og jeg er gået i gang med at skrive på en ny roman. Det er bare så spændende. Jeg glæder mig til at fortælle mere om den i fremtiden.

Min psykopat lange læsebunke! 

- Luna

2 kommentarer:

  1. Sådan smukke Luna! Godt klaret! :D

    Åh, bog 1 & 2 i serien 'Morika' kan virkelig anbefales (3'eren er endnu ikke udkommet).
    ALT af Neil Gaiman - især 'The Ocean at the End of the Lane' og 'Stardust' er læseværdige.
    Serien om Percy Jackson er også skønne (og så kan du få et virkelig flot boks-sæt til ingen penge på Saxo som plusmedlem).
    'Jernprøven', 'The Darkest Part of the Forest', 'A Court of Thorns and Roses' - alle tre fantastiske fantasy-bøger!
    'Efter Iris', 'Vi var løgnere' & 'Hvis jeg bliver' = <3!
    ÅH! Eller noget af Sarah Dessen! 'The Truth about Forever' & 'Saint Anything' er mine favoritter! Og 'Wait for you' af J. Lynn!
    Eller noget af Colleen Hoover! Eller Katie Mcgarry! :')
    OKAY, jeg stopper lige mens jeg kan... :D

    SvarSlet
    Svar
    1. UH NEJ! 'The Giver' kvartetten er også fantastisk! Og 'I am Number Four' serien! OG 'The Iron Fey'.... :i og 'Soulfinders' og selvfølgelig 'Dæmondræberen'. Og NU stopper jeg... :D

      Slet