mandag den 5. oktober 2015

Boganmeldelse - Isla og jagten på lykke


Af: Stephanie Perkins
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 350
Original sprog: Amerikansk "Isla and the Happily Ever After"

Kurt studerer et kort på sin telefon. "Jeg har fundet en bedre vej hen til træhuset."
"Har du? Efter så lang tid?" Jeg scanner gårdhaven for Josh. Enten har han sovet over sig, eller også pjækker han allerede. Jeg planlagde mit outfit nøje, fordi det er første gang i lang tid, jeg ved, jeg kommer til at se ham. Min tøjstil er ret feminin, og i dag har jeg taget en kjole på med bittesmå prikker. Den er kort og har en åben hals, som begge dele er ting, der får mig til at se højere ud, men jeg har også tilføjet et par rå, parisiske hæle for at undgå at se for sukkersød ud. Jeg kan ikke forestille mig, at Josh falder for en, der er sukkersød.
Ikke fordi Josh nogensinde falder for mig.
Men jeg vil i hvert fald ikke ødelægge den eneste chance.
Selvom jeg godt ved, at jeg ikke har en chance.
Men hvis nu, jeg har.
Selvom jeg ikke har.
(Citat s. 31)

Jeg har været med til read-along på Instagram sammen med Lovebooks, hvor jeg (og en masse andre) har læst "Isla og jagten på lykke" efter udgivelsen d. 1. oktober. Bogen bliver diskuteret og vist frem på Instagram hele oktober måned, så du kan stadigvæk nå at være med. Hashtag #Islaogjagtenpålykke når du deler noget fra bogen, så er du med.

"Isla og jagten på lykke" handler om pigen Isla (hvis navn udtales Ej-la, ligesom det engelsk ord for ø, Island, hvis nogen var i tvivl) Isla har været vild med Josh i evigheder, og han har aldrig så meget som kigget på hende. Men så en dag ændrer det sig fuldstændigt, og Josh begynder at snakke til Isla.  Hun kan slet ikke forstå det, og heller ikke da de to bliver kærester. Alting er så vidunderligt. Men der er masser af ting som står i vejen for deres kærlighed. Skolen, familien, Islas bedste ven, Kurt som føler at hun ikke længere har tid til ham. Samtidig er Josh så sikker på sin fremtid som kunstner, hvorimod Isla ikke har nogen anelse om, hvordan hendes fremtid skal se ud. Hvordan kommer det til at påvirke deres forhold? Og da Josh bliver smidt ud af skolen i Paris, efter en vidunderlig weekend, bare de to, bliver alting sværere og sværere for Isla.

Bogen handler om den store kærlighed. Den der kærlighed man venter på hele sit liv, og allerede fra start af, ved er den helt rigtige. Alting bliver ligesom.. bedre og mere fortryllende. Men den handler også om alle de ting, som man må ofre for kærligheden. Sommetider er man nødt til at skuffe både venner og familie, for at få det man vil have. For kærligheden er ikke altid nem. Det er den faktisk sjældent, og man ender som regel med at skuffe en eller anden i jagten på lykke. Først når man har ordnet alle de ting, kan man være rigtige lykkelig. Og det plejer at løse sig i sidste ende, da ens nærmeste på et tidspunkt indser, at accept er det eneste rigtige. Kærligheden sejrer altid.

Jeg elskede Isla-bogen! Den er fantastisk skrevet og handlingen er vidunderlig. Jeg elsker historien om Isla og Josh, og deres kærligheds eventyr. Selvom historien ikke er ligeså stærk som i de to andre bøger i serien, synes jeg altså stadigvæk at den er skøn. Jeg læste den uden pauser (andet end når jeg skulle tisse og spise, og var ikke meget for det) Den var jo umulig at lægge fra sig. Ja, jeg er godt tilfreds! "Isla og jagten på lykke" og de to andre bøger, er helt sikkert blevet mine yndlings bøger på min bogreol. Jeg vil bare have flere af den slags historier! Jeg er kæmpe fan! Jeg må dog nok indse, at jeg hverken er på Team Étienne, Team Josh eller Team Cricket, men derimod Team Lola. Hun er altså min favorit i serien. Jeg vil anbefale "Anna", "Lola" og "Isla" til alle i verden! Dem skal man bare ikke gå glip af!

Bogen får 5 ud af 5 stjerner: *****

- Luna

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar