tirsdag den 6. oktober 2015

Brugte bøger#1


Jeg har besluttet mig for, at jeg vil lave et indlæg, hver gang jeg har købt brugte bøger og samtidig vise frem, hvad man kan finde af skatte, rundt omkring i de butikker, som sælger brugte bøger. Det er nemlig ikke dårligt, og man kan blive helt lykkelig, når man finder en bog som man har ledt efter i evigheder, men ikke har kunne finde nogen steder. Jeg elsker at købe brugte bøger, især i genbrugsbutikker eller hos specielle forhandlere som kun arbejder med brugte bøger og blade. I Valby har vi ikke vildt mange af den slags butikker, men det er alligevel muligt at finde lidt guld, rundt omkring. Her er min fangst, da jeg var ude for at shoppe brugte bøger:

- "Ar" - Patricia McCormick
- "Hushjælp søges" Sophie Kinsella
- "Lipgloss junglen" - Candace Bushnell
- "Sex and the City" - Candace Bushnell
- "En shopaholics hemmelige drømmeverden" - Sophie Kinsella
- "Er der nogen?" - Marian Keyes
- "Sushi for begyndere" - Marian Keyes
- "Nora" - Tine Bryld
- "Manden der blev tyndere" - Stephen King

Det blev altså til 9 bøger i alt, til den fantastiske pris af 150 kroner i alt. Det synes jeg faktisk er helt i orden, da man nærmest ikke engang (eller kun lige) kan få én ny bog til den pris. Og så kan det godt være at bøgerne ikke ser helt nye og smukke ud, men det er faktisk okay med mig. Som regel dufter de endnu bedre, når de har stået i en butik længe og er blevet lidt gamle og støvet. Jeg er rigtigt glad for mine nye bøger, og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg skal ud og shoppe brugte bøger. I denne omgang var det pant-penge fra en fest, som blev brugt til at handle for, så jeg føler faktisk ikke jeg har brugt penge rigtigt. Det er jo bare fantastisk.

Jeg må indrømme at jeg plejer at være ret snobbet når det handler om mine bøger, men lige med brugte bøger, er jeg det faktisk ikke. Måske er det fordi de er så billige. Så er det pludselig ikke så slemt. Det er skam heller ikke ofte jeg køber brugte bøger. For det meste foretrækker jeg at gå i boghandleren og købe mine bøger fra ny. Især fordi jeg godt vil have de allernyeste bøger. De findes ikke rigtigt brugt jo. Men gamle bøger, som jeg kan få billigere: Ja tak!
Nu glæder jeg mig bare til at læse alle mine nye bøger!

Køber du brugte bøger, eller vil du hellere have helt nye?

- Luna  

1 kommentar:

  1. Jeg køber i stor grad brugte bøger. Jeg elsker det virkelig! Tænk at man kan købe virkelig fine bøger (for ofte kan man altså finde nogen, der nærmest ser helt nye ud) til billige penge. Desuden elsker jeg også, at den lave pris gør det lidt mere muligt for mig at eksperimentere - man kan jo godt overleve, ikke at kunne lide en bog, hvis den kun har kosten én 10'er ;)

    SvarSlet