onsdag den 21. oktober 2015

Røgfri#1 - Et halvt år



I dag har jeg ikke røget i et halvt år. Det er jo helt vildt! Havde virkelig aldrig troet det skulle lykkes for mig. Her kommer lidt rygerhistorie.

I 2003 startede jeg på Langelands efterskole. Jeg var 15 år gammel og noget så usikker. Jeg har egentlig altid haft nemt ved at få nye venner, men alle dem jeg gerne ville være venner med, var rygere. Jeg besluttede mig derfor for, at det var en god idé at begynde at ryge. Jeg gjorde det ikke som en social ting til at starte med, og i langt tid røg jeg kun når jeg var alene. Det var vigtigt for mig, at jeg havde lært det og kunne inhalere ordentligt og se nogenlunde cool ud, når jeg røg. Da jeg endelig følte mig klar, begyndte jeg at ryge sammen med de andre rygere og så gik der ret kort tid, før jeg pludselig var afhængig.

Mine forældre fandt selvfølgelig ud af det efter kort tid. De kunne jo lugte det på mig og jeg havde sjovt nok også altid cigaretter og lightere på mig. Det var svært at holde det hemmeligt, når jeg skulle være hjemme en hel weekend, selvom jeg ofte blev på skolen (ikke på grund af rygningen, men fordi jeg elskede at være der). Der var ikke særligt mange regler omkring rygning på skolen, andet end at vi ikke måtte ryge indenfor. Ellers var der ikke noget opsyn og man skulle ikke have tilladelse eller den slags hjemmefra. Dengang var der vidst heller ikke rigtigt nogen aldersgrænse for hvornår man kunne købe cigaretter i butikkerne. Nemt og enkelt. Min mor forsøgte at gøre alt for at få mig til at stoppe med at ryge og i stedet for at sende penge til mig én gang om ugen, sendte hun pakker med slik, kakao og den slags. Det var så jeg ikke havde råd til cigaretter og samtidig så jeg havde en masse jeg kunne bruge i stedet for rygningen. Det hjalp bare overhovedet ikke. 

Da mit efterskoleår var slut, var jeg pludselig ryger og mine forældre stoppede ligeså langsomt med at forsøge at hjælpe mig ud af det. Det virkede som en umulig opgave. Jeg måtte dog ikke ryge i huset eller på mit værelse. Kort tid inden min 17-års fødselsdag, fik jeg en kæreste. Hun var ikke-ryger og ville så gerne have at jeg stoppede med at ryge. Jeg var virkelig ikke meget for det, for jeg kunne jo lide mine cigaretter, men jeg havde ret meget respekt for hende (sommetider skræmte hun mig lidt) og gav det et forsøg. Måtte dog indse at det ikke virkede, når jeg ikke selv havde lyst til at stoppe. Til sidst tror jeg også hun indså det, selvom jeg fik skældud et par gange.

Efterfølgende har jeg forsøgt at stoppe et par gange og har absolut intet fået ud af det. Jeg har simpelthen ikke været rigtigt klar. Det har altid været fordi jeg mente jeg kunne spare penge og sådan nogle ting. Det har egentlig aldrig handlet om mit helbred. Men for et halvt år siden, ændrede det sig. Der var egentlig ikke sket noget stort og voldsomt. Jeg har ikke oplevet noget dødsfald eller den slags, jeg tror bare jeg nåede til et punkt, hvor jeg begyndte at tænke mere over mit helbred. Jeg er stadigvæk ung, men der er ikke langt tid til at jeg fylder 30 (i hvert fald ikke i mit hoved) og jeg har altid sagt at jeg ikke vil være 30 år og ryger. Det vil jeg simpelthen bare ikke. Samtidig havde jeg virkelig udviklet en voldsom hoste og den begyndte at holde både mig og min kone, vågne om natten. Jeg var træt af at hoste og jeg var bange for at blive endnu mere syg af alle de cigaretter. Det er også sådan, at min kone er ikke-ryger og det virkede bare åndssvagt at jeg skulle ud på altanen for at ryge, 10 gange om dagen. Jeg havde næsten heller ikke nogle ryger-venner tilbage, så faktisk var det sociale i rygningen, ligesom forsvundet. Det var simpelthen ikke sjovt længere.

For præcis et halvt år siden, besluttede jeg mig for at stoppe med at ryge. Jeg knækkede de sidste cigaretter i min sidste pakke og hældte vand på dem, for derefter at smide dem ud og kyle posen i en container. De første 3 dage var hårde, men ikke så hårde at jeg ikke kunne holde det ud. Jeg var simpelthen nået til det punkt, hvor jeg følte mig klar. Jeg havde aldrig troet at det skulle være så nemt, at stoppe med noget jeg har gjort i 12 år. Det har selvfølgelig ikke været nemt hele tiden, men jeg har på intet tidspunkt haft lyst til at give op. Jeg har på intet tidspunkt tænkt, at det var en mulighed at begynde igen. Jeg er færdig med cigaretter.

Nu glæder jeg mig bare til at få en sund krop, sunde lunger og bare til at være helt i balance. Rygningen er fortid og min hoste er forsvundet fuldstændigt! Jeg vælger livet frem for røgen! Det er bare så fedt at være røgfri (og meget nemmere at træne uden at dø!)





- Luna

1 kommentar:

  1. Sådan - hvor er det bare godt gået! Jeg holdt selv op med at ryge for 6-7 år siden (som dig også kort før jeg blev 30), og kan godt huske, hvor hårdt det var i starten. Men hvor er det fedt ikke at være afhængig mere! Fantastisk befriende :-)

    Endnu en gang stort tillykke med halvårsdagen - og skulderklap herfra!

    http://bookwormscloset.com/

    SvarSlet