fredag den 25. december 2015

Juleaften #1 - Boglige julegaver


Jeg har fået de lækreste julegaver! Der er både cremer, makeup, film, serier og jeg ved ikke hvad. Men de bedste er selvfølgelig bøgerne. Det ved enhver bogelsker. Jeg har fået en god stak og jeg kunne ikke være gladere!

Det har længe været mit ønske at have hele samlingen af Shopaholic-bøgerne, så derfor var det helt perfekt, at jeg fik en af dem. Samtidig er jeg kæmpe Sophie Kinsella fan og jeg elsker hendes bøger og skrivestil. Så jeg er så glad for "Jeg har dit nummer" som hun har skrevet. Jeg elskede "Mig før dig" og "Efter dig" af Jojo Moyes, så jeg vil rigtigt gerne læse noget mere af det hun har skrevet. Så jeg er rigtigt glad for "Hvalernes sang". "Girl online - On tour" er den absolut bedste boggave jeg har fået i år, da jeg simpelthen elskede den første så meget, at jeg kunne kramme den hver eneste dag. Jeg glæder mig helt sindssygt til at læse den! Sidst men ikke mindst, fik jeg en illustreret udgave af "A christmas carol" som jeg endnu ikke har fået læst, og jeg glæder mig helt vildt at læse den. Og så er den bare så smuk!

Min bedste veninde, som kender mig bedre end de fleste, gav mig et gavekort til Saxo på 300 kroner, og det er jo helt vidunderligt! Og af mine bedsteforældre fik jeg et gavekort til Bog & Idé på 500 kroner. Jeg tror nok lige denne her bognørd skal gå amooooook i bøger. Det er simpelthen bare så dejligt!

Det har været en fantastisk juleaften og alle mine gaver var helt perfekte. Tak til alle, både venner og familie. I er for dejlige! Her får i lige en selfie foran juletræet (jeg kalder det en trælfie...)

- Luna



1 kommentar:

  1. Lækre boglige gaver søde Luna!
    Gavekortene er jo næsten det bedste, for så kan du blive ved med at få 'julegaver' længe efter julen er slut! :D

    SvarSlet