tirsdag den 12. januar 2016

Boganmeldelse - Fangirl


Af: Rainbow Rowell
Forlag: Macmillan
Sidetal: 461
Original sprog: Engelsk 
(Jeg har læst den på engelsk, da den ikke er udkommet på dansk endnu!)

"This is college," Wren persisted. "The whole point of college is meeting new people."
"The whole point of having a twin sister," Cath said, "is not having to worry about this sort of thing. Freaky strangers who steal your tampons and smell like salad dressing and take cell phone photos of you while you sleep..."
Wren sighed. "What are you even talking about? Why would anybody smell like salad dressing?"
"Like vinegar," Cath said. "Remember when we went on the freshman tour, and that one girl's room smelled like Italian dressing?"
"No."
"Well, it was gross."
"It's college," Wren said, exasperated, covering her face with her hands. "It's supposed to be an adventure." (Citat s. 6)

---

"Fangirl" handler om pigen Cath som skal begynde på college sammen med sin tvillingesøster, Wren. De to skal dog ikke bo samme sted, og kommer nok ikke til at se meget til hinanden. Cath tager det ret hårdt, da de to ellers altid har haft et tæt forhold, men Wren mener at det er på tide at de lærer at klare sig selv, uden hinanden. Cath elsker Simon Snow-bøgerne og skriver fanfiction om lige netop det. Hendes historie "Carry on" er meget kendt i miljøet, og flere tusind mennesker, venter på at hun gør den færdig. Simon og Baz betyder alt for Cath, og plejede også at betyde meget for hendes søster, men det er som om Wren er begyndt at være ligeglad med dem. Cath arbejder på sin fanfiction, samtidig med at hun er nødt til at forsøge at skrive sit eget materiale, til undervisningen i fiktions-skrivning. Der kan hun nemlig ikke skrive om Simon og Baz. Hun er nødt til at finde på sit eget, og det er ikke nemt for Cath. Samtidig har hun det svært med sin nye værelseskammerat og ham hun tror er værelseskammeratens kæreste. Levi. Cath og Levi bliver dog ret glade for hinanden, og det er svært for Cath, som ikke er vant til den slags nærhed, da hun er lidt af en enspænder, som ikke er til fest og farver. Samtidig er der dog også noget med Nick, som hun skriver historier sammen med. Men da hun ser Levi kysse en anden pige til en fest, begynder noget at gå op for hende...

Det er uden tvivl en rigtigt spændende bog, men jeg synes den er lidt lang. Måske er det fordi jeg læste den på engelsk, og mit engelsk er altså ikke fantastisk. Jeg forstod dog det meste. Jeg synes den springer rundt i lidt for mange forskellige ting. Jeg synes den skulle have været blevet ved kærlighedshistorien (og problemerne derved) samt historien om Simon og Baz, og så det besværlige forhold til Wren. Alt det med moren, faren, hospitalet og alt det, synes jeg bliver ligegyldigt. Det bliver for meget, og det er bare så ærgerligt .Det er er svært at finde det overordnede plot og point-of-no-return i bogen, og det kan være fedt, men her synes jeg bare det er frustrerende. Jeg kan dog rigtigt godt lide historien, og jeg er vild med emnet "fanfiction" som man normalt ikke ser i bøger. Det er rigtigt fint, at det er kommet med som så stor en del af bogen, og samtidig at man kan følge lidt med i de forskellige historier om Simon og Baz.

Bogen fangede mig desværre ikke rigtigt, og det er bare så ærgerligt, for jeg vil se godt kunne lide den. Jeg kan godt lide den, og stemningen og college-tingen. Jeg elsker de der historier om unge mennesker, kærlighed, skole og den slags. Denne her var bare lidt for "jeg springer rundt konstant og får alt muligt mærkeligt til at ske" og det er altså ikke altid så godt. MEN når det er sagt, er det altså en fin bog, som man bør læse hvis man kan lide ungdomsbøger, om ikke andet, så bare for at få oplevelsen med. 

Bogen får 3 ud af 5 stjerner: ***

- Luna 


1 kommentar:

  1. Du er ikke den eneste! Jeg ville også så gerne have elsket denne, men jeg ved ikke om mine forventninger var for høje, eller hvad der ellers skete, men fortællingen virkede bare flad for mit vedkommende. Pisse ærgerligt!

    SvarSlet