onsdag den 6. januar 2016

Boganmeldelse - Girl Online on tour


Af: Zoe Sugg
Forlag: Penguin Books
Sidetal: 340
Original sprog: Engelsk 

Bogen er på engelsk!

---

20 June

How to Survive a Long-distance Relationship When Your Boyfriend is a Super-hot Rock God

1. Download Skype, WhatsApp, Snapchat and basically every communication app you can find. Stay up all night in your panda onesie, chatting with your boyfriend until your eyelids start twitching and you absolutely have to go to sleep.

2. Whenever you wake up and miss him, listen to Autumn Girl on repeat.

3. Set up an app on your phone that tells you the time wherever he is so that you don't accidentally wake him at 3 a.m. for a chat. (I've done this maybe ten times already!)

4. Buy a calender and mark down the number of days until you see him again (which, by the way, is now only FIVE DAYS AWAY).

... (Citat s. 1)


"Girl Online on tour" er historien om den søde og sommetider klodsede pige Penny, som er kærester med rockstjernen Noah. I den forrige bog "Girl Online" møder de to hinanden og bliver forelskede. Penny ved ikke at Noah er rockstjerne og at rygter siger at han er kærester med stjernen Leah Brown, Alt går selvfølgelig galt, da det hele kommer frem og samtidig at alle finder ud af, at hun er stjernebloggeren "Girl Online". De to finder dog sammen til sidst, på trods af alting. I denne bog skal Noah på turné i Europa og har inviteret Penny med på turen. Penny glæder sig selvfølgelig til at opleve alle de fantastiske lande, men langsomt går det op for hende, at det ikke er som hun havde regnet med. Noah har slet ikke tid til hende og hun bruger det meste af tiden på hotelværelset, uden at få set noget som helst. Samtidig har hun fået en uhyggelig stalker, som truer hende med ubehagelige ting. Og da hendes bedste ven, Elliot får en e-mail fra stalkeren om at Noah og Penny skal slå op, ellers vil han/hun vise et meget privat billede af Elliot og hans kæreste, Alex som kysser (Alex har ikke fortalt nogen at han er homoseksuel og er sammen med Elliot) begynder Elliots forhold til Alex også at gå helt galt. Samtidig forsøger trommeslageren (og Noahs barndomsven), Blake, at kysse Penny i en brandert, men da Penny siger det til Noah, tror han at hun lagde an på Blake. Nu står Penny i en frygtelig knibe. Hvad skal der ske med de to? Hvad skal der ske med Elliot og Alex? Bliver det nogensinde godt igen?

Jeg elskede den første bog i serien og vil så gerne elske denne ligeså meget, men den når altså ikke helt op på samme niveau. Den er fantastisk, ingen tvivl om det, men den er altså ikke ligeså fantastisk som den første. Det er en hård konkurrence, for jeg elskede virkelig den første bog og har faktisk udnævnt den til at være på top 5, over de bedste bøger jeg har læst i 2015. Jeg havde glædet mig rigtigt meget til denne, og det er ærgerligt at den ikke er ligeså god, men den er bestemt ikke dårlig. Det er stadig en vidunderlig historie om kærlighed, venskab, storbyer, rejser og rockstjernelivet. Jeg er helt vild med forholdet mellem Elliot og Penny (og Elliot og Alex), faktisk bare Elliot. Jeg synes han er helt igennem skøn! Jeg synes det er så dejligt at der bliver sat mere og mere fokus på homoseksualitet i ungdomsbøger! Det gør mig så glad! Især når de er fantastiske. Noah er dog også ret så dejlig, selvom han sommetider gør de forkerte ting. Jeg kan stadigvæk godt lide ham. Penny og Noah er et skønt par, og hvis der fandtes mere af den slags kærlighed, ville verden være et bedre sted.

Selvom bogen ikke slår den første, så er den stadigvæk skøn! Helt igennem dejlig læsning, som enhver (teenager) kun kan elske. Der er alle de gode ting, som kendetegner en god ungdomsbog og det er slet ikke så dårligt. Den kan desværre ikke helt få 5 stjerner, men den er tæt på!

Bogen får 4 ud af 5 stjerner: ****

- Luna    


Ingen kommentarer:

Send en kommentar