tirsdag den 9. februar 2016

Boganmeldelse - Helbrederen (Lysets kvinder #1)


Af: Marie-Louise Rønning
Forlag: EgoLibris
Sidetal: 311
Original sprog: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget, men alle meninger er selvfølgelig mine egne. 
Desuden har jeg læst bogen som e-bog, hvilket gør at jeg ikke helt har styr på sidetal, da jeg simpelthen ikke kan finde ud af hvordan man gør.

---

En lyshåret pige tumlede ind i lokalet. 
Reddet af gongonen. Så slap han for at udstå samtlige nysgerrige blikke på én gang. 
"Undskyld, Johannes," sagde pigen forpustet og lagde hånden på brystet.
Et eller andet ved klangen i hendes stemme fik Matthew til at spidse ører og betragte hende mere indgående. Hendes lange, lyse hår stod om ansigtet som en hvirvelvind. Hun lignede en, der lige var stået ud af sengen, hvilket gjorde hende overraskende tiltalende. Hun var klædt i et par slidte, lavtaljede jeans og en hvid ærmeløs top. (Citat s. 57 på iBooks) 

---

"Helbrederen" er historien om pigen, Victoria som ikke er helt normal. Hun er en af lysets kvinder. De forbander ondskab og sørger for at lyset sejrer. Men da hun møder Matthew som er tusmørkebarn, bliver hele hendes verden vendt på hovedet. Er der mere end bare godt og ondt? Er der andet end bare lyset og mørket? Samtidig finder hun ud af nogle ting om sig selv, som hun aldrig har vidst. Snart viser det sig, at intet er som hun troede. Hvem er det egentlig hun er? Hader hun Matthew eller kan hun egentlig godt lide ham? Der sker i hvert fald mærkelige ting i hendes krop, når han er i nærheden. Hvem var Victorias forældre? Noget er forkert. Måske er hun slet ikke et menneske...


Jeg synes virkelig at bogen får nogle ting frem, som jeg aldrig har tænkt over. Jeg elsker forbindelsen mellem det gode og det onde, lyset og mørket. Hele idéen med, at der også findes en mellemting. At alting ikke behøver at være sort/hvid. Det giver virkelig mening, og jeg synes det er fantastisk. Jeg er helt vild med at der er kommet en ny vinkel på hele vampyrtingen. Nu har jeg jo læst en del vampyrhistorier (Vampire Diaries, Twilight, House of Night... you name it!) og jeg synes virkelig at denne er i den bedre ende. Jeg elsker hele engle-idéen! Det synes jeg bare er så fedt. At det hele ikke bare er vampyrer og varulve, men at der også kommer noget lys ind i fortællingen. Selvom Victoria kan være utroligt temperamentsfuld og stædig, så elskede jeg både hende og Matthew. Jeg synes de er nogle fede karakterer og dialogen var skøn, uden helt vildt mange klichéer! Bogen er helt sikkert et friskt pust og en hel ny idé i en kategori, hvor der findes så utroligt mange dårlige fortællinger. 

Der kommer kun ros ud af mig i denne omgang, for jeg er virkelig begejstret. Selvom jeg måtte tage mig meget sammen, og læse bogen på min iPhone, så fortryder jeg overhovedet ikke at jeg gjorde det! Det er simpelthen bare en rigtig god og spændende historie, og jeg glæder mig så meget til at læse videre i serien! Fantastisk bog! Jeg kan slet ikke få nok!

Bogen får 5 ud af 5 stjerner: *****



  



1 kommentar: