onsdag den 3. februar 2016

Lidt om Luna #2 - Det der lesbiske...



Dem som kender mig, eller som har fulgt bloggen i længere tid, ved nok efterhånden at jeg er gift med en kvinde. Hun hedder Julie og hun er ret så fantastisk. Men hvad er der nu lige med alt det der lebbe-halløj? Jeg har tænkt mig at besvare lidt af de spørgsmål, som folk normalt har, når det handler om min seksualitet. Læs med her!

Da jeg var 14 år gammel fandt jeg ud af at jeg nok var lidt til piger. Jeg havde en biseksuel veninde, og det var egentlig først da jeg fandt ud af at hun var det, at det gik op for mig, at det kunne man også. Jeg havde aldrig rigtigt skænket min seksualitet nogen som helst tanke. Jeg har altid bare tænkt, at jeg ville ikke giftes og have børn. Jeg ville bo alene i min egen lejlighed og have det rart med det. I den periode kom pigeduoen "t.A.T.u" ud med deres single "All the things she said" og da jeg så de to piger kysse i musikvideoen, vidste jeg bare, at jeg var nok lidt til de der piger. 

Jeg fortalte det til mine tætteste veninder, men ellers var det ikke rigtigt noget jeg nævnte for andre. Ikke med mindre jeg blev spurgt. Det var bestemt heller ikke noget jeg nævnte for mine forældre, for det ragede egentlig ikke dem. Det var ikke fordi jeg ikke turde sige noget, men det var bare min egen ting, som jeg skulle finde ud af. Da jeg startede på efterskole blev jeg for alvor ramt af min første pigeforelskelse. Det var frygteligt for hun var slet ikke forelsket i mig, og jeg brugte det meste af året på at komme over det. Det gjorde jeg heldigvis og vi blev rigtigt gode veninder. Men efter den forelskelse, var jeg slet ikke i tvivl om min seksualitet. Jeg var ret meget til piger.

Jeg kom hjem fra efterskolen og startede på Amts gymnasiet i Roskilde. Igennem en god veninde fra efterskolen, mødte jeg min første pigekæreste, Punkerpigen (et yndigt dæknavn jeg har givet hende). Hun var så vidunderlig og jeg var så forelsket. Desværre var hun nok ikke rigtigt lesbisk og desuden var hun ikke ovre sin eks-kæreste, så vi var kun sammen i 2 måneder. Jeg viste hende til mine forældre, som var det det mest naturlige i verden, og det var det også for mig. Jeg har ingen anelse om hvad de tænkte. Jeg har aldrig rigtigt tænkt over hvad andre tænker om mig - det er ikke så vigtigt for mig. Jeg gør hvad jeg vil.

Jeg gik desværre ud af gymnasiet efter et par måneder, da jeg ikke var klar, og startede i 10. klasse på Xclass i Slagelse. I løbet af skoleåret forelskede jeg mig i Gothpigen (endnu et dæknavn, som siger lidt om de typer jeg har været sammen med!) og der var jeg ikke længere i tvivl. Jeg var helt sikkert lesbisk. Det var den slags forelskelse som var helt usund. Jeg elskede hende så meget at det nærmest gjorde ondt, og det gjorde det, for vi boede ikke i nærheden af hinanden og hun gik på efterskole. Forholdet varede i 14 måneder. 

Jeg stod pludselig i en situation, hvor jeg ikke rigtigt kunne genkende mig selv længere. Jeg var blevet en anden i forholdet med Gothpigen, og følte mig ikke længere som den jeg havde været, eller som jeg godt kunne lide. Det var på tide med noget forandring, så jeg blev kærester med Mors pige. Jeg havde slet ikke set det komme, men jeg var meget forelsket. Jeg begyndte at se mig selv som fuldblods lesbisk, men efter de 7 måneder forholdet varede, skete der noget...

Jeg fandt sammen med en fyr. Egentlig ikke fordi jeg var forelsket i ham eller noget, men fordi jeg manglede den tryghed, som jeg følte var hos ham. Vi var dog sammen i 7 måneder, men jeg var slet, slet ikke lykkelig. Jeg regnede egentlig med at det var det. At jeg var til kvinder, og det var derfor jeg ikke følte noget for ham. Men så blev hele min verden vendt på hovedet. Jeg mødte en ny fyr, Punkerfyren, som jeg blev sindssygt forelsket i. Det kom fuldstændigt bag på mig. Jeg havde virkelig regnet med at jeg var lesbisk, men stod pludselig i en situation var jeg nok var nødt til at indse at jeg var til begge dele. Forholdet varede ikke længe og det tog mig langt tid at komme over det, for jeg var virkelig glad for ham. Vi er dog gode venner den dag i dag!

Efter forholdet med punkerfyren var jeg helt forvirret. Hvem var jeg? Hvad var jeg til? Hvad skulle jeg kigge efter? Men pludselig blev venskabet med en gammel veninde, til noget lidt andet. Langsomt blev et forhold og en helt vidunderlig forelskelse bygget op. Jeg kom mig over mit gamle forhold og stod pludselig i noget så fantastisk at jeg slet ikke kunne forstå, at jeg kunne være så heldig. Pigen hed Julie, og var en veninde jeg havde mødt på nettet for mange år siden. Vores venskab havde været lidt on and off, men vi havde altid været der for hinanden. Pludselig stod jeg midt i en forelskelse og efter et forhold på 5 måneder, flyttede vi sammen og for lidt over 3 år siden, blev vi gift. I dag har vi været sammen i over 6 år, og jeg føler mig stadigvæk som den heldigste pige på jorden. Tænk at jeg fik hende! Jeg er stadigvæk hamrende forelsket. 

Men er jeg så lesbisk nu? Er jeg biseksuel? 
Jeg har besluttet mig for, at jeg er til mennesker. Det betyder at jeg er ligeglad med kønnet. Det betyder ikke noget for mig. Hvis jeg forelsker mig i en kvinde, er jeg jo også kun forelsket i hende. Ikke alle kvinder. Ligeså med mænd. Jeg forelsker mig i personen, ikke om de er mand eller dame. Men hvis nogen spørger, vil jeg kalde mig selv for lesbisk. Jeg ser mig selv mere som lesbisk end som biseksuel, for chancen for at jeg falder for en mand, er nok en del mindre end for en kvinde. Og så er jeg jo gift med en kvinde, hvilket automatisk får folk til at tænke, at jeg er lesbisk. Det er bare nemmere end at skulle forklare alt muligt.

 Så det var lidt om det der lesbiske. Jeg ved ikke om I kan bruge det til noget, men hvis der er nogen I vil vide, så spørg endelig!










1 kommentar:

  1. Det er virkelig en smuk historie, og virkelig inspirerende. Elsker dit koncept med, at du er til mennesker. For det er jo lige præcis dét, det handler om. Kærlighed er ikke baseret på ting som køn og alder, men på, hvad man ser i et andet menneske :) Sej tankegang! :)

    SvarSlet