fredag den 4. marts 2016

Boganmeldelse - I månens skygge


Af: Pernille Eybye
Forlag: Tellerup
Sidetal: 421
Original sprog: Dansk

---

Jeg løftede hånden, og Solar greb den. Det var fuldstændigt uventet, og hele mit system stivnede ved smerten der skød op gennem hånden. Det føltes som om jeg havde holdt den ind i et bål, og jeg skreg sammen med Solar. 
Det varede sikkert ikke engang et sekund før backupsystemet slog til, og kroppens naturlige forsvar mod fare og skader fik os til at slippe hinanden. 
Jeg stirrede på ham. Min hånd sved af smerte. (Citat s. 56)

---

"I månens skygge" handler om heksedatteren Luna fra måneslægten. Hun lever egentlig et helt normalt liv, sammen med sin mor som stadigvæk ikke er kommet sig over farens tidlige død og bedstemoren, som har taget sig af hende siden da. En forbandelse hviler over måneslægten, og den forbinder kærlighed med død. Mændene dør nemlig meget tidligt, og det vil Luna ikke være med til. Derfor har hun besluttet sig for, aldrig at forelske sig. Men ligesom alle andre kvinder i måneslægten, møder hun sit livs kærlighed, Solar. Selvom hun gør alt for at undgå ham, er det ikke muligt og hun er nødt til at lukke ham ind. Solar er heksesøn og ligesom Luna har han specielle evner. De to bliver meget glade for hinanden, men udover forbandelsen som hele tiden lurer i baggrunden, så er deres familier bestemt ikke glade for at de to har fundet sammen, og det gør alting endnu mere besværligt. Sammen forsøger de at bryde forbandelsen og at finde ud af hvad der egentlig har skabt den, men det er både ubehageligt, farligt og besværligt.

---

Jeg kan rigtigt godt lide denne her bog. Den er vildt spændende, og man ved aldrig hvad der kommer til at ske, hvilket jeg rigtigt godt kan lide. Jeg elsker at hovedpersonen er heks! Jeg elsker sådan noget med hekse og spells og den slags. Samtidig elsker jeg at slægterne tager udgangspunkt i solen og månen. Det synes jeg bare er så fint. Og så er navnet Luna jo bare så fint (host... mit navn...host!). Jeg synes måske at modsætningerne i deres navne er skåret lidt ud i pap, men det fungerer jo meget fint, så måske er det et dårligt sted at være kristisk. Det kommer dog ikke ligefrem som en overraskelse at Solar er heksesøn. Det er gjort meget tydeligt at han er fra solslægten, og det synes jeg både er fint og lidt ærgerligt. Jeg ville måske godt have haft lidt mere jeg skulle gætte mig til. Men når det er sagt, så synes jeg virkelig det er en god historie. Den er som sagt helt vildt spændende, og den er godt skrevet. Sproget stemmer overens med hvordan man snakker, når man er 17 år gammel, og det er altså bare rigtigt vigtigt. Dialogerne er rigtigt fine og meget naturlige, hvilket gør fortællingen flydende. I det hele taget en rigtig fin oplevelse.

Denne bog vil jeg helt klar anbefale til alle, som kan lide en god fortælling om det overnaturlige og om kærlighed. Det er en rigtig fin bog som bare er spændende hele vejen igennem. Den er super godt skrevet og personerne er ret fantastisk. Særligt elsker jeg hovedpersonen, som ikke er fejlfri selvom hun er smuk. Alt i alt så var det en fantastisk læseoplevelse og jeg kan slet ikke få nok af den smukke Luna.

Bogen får 4 ud af 5 stjerner: ****






Ingen kommentarer:

Send en kommentar