onsdag den 16. marts 2016

Hurra, hurra, hurraaaaaa! #1


Idag er det Lunas kaffekrogs fødselsdag. Hurra, hurra, hurraaaaa (skal synges højt og meget, meget falsk) Men om ikke andet er det rigtigt. Bloggen fylder et helt år i dag og det skal selvfølgelig fejres. Det var meningen at jeg ville afsløre i dag, hvad der kommer til at ske i forbindelse med fødselsdagen, men da noget (hemmeligt) er forsinket, må i lige vente lidt endnu. Jeg kan sige så meget, at det har noget med en masse bøger at gøre! Det bliver så vildt og er det største jeg nogensinde har lavet, i forbindelse med bloggen. Jeg håber i er tålmodige lidt endnu!

Et helt år. Pyh! Det er jo helt vanvittigt. Og det er vanvittigt hvor meget der er sket i løbet af det år. Jeg vil ikke sige at min blog er kæmpe stor, for det er den bestemt ikke. Men den er altså heller ikke bitte lille længere. Jeg har fået kontakt til nogle gode og trofaste forlag og forfattere, samt en god bunke følgere, som jeg virkelig sætter pris på. Jeg får tilsendt en mellemstor bunke anmeldereksemplarer hver måned, og jeg sidder faktisk sjældent helt stille, fordi jeg altid har gang i et eller andet. I forbindelse med min fødselsdagsoverraskelse, er jeg virkelig også overrasket over, hvor mange forlag jeg egentlig har kunne få med på idéen. De har bare været så søde og hjælpsomme. 

Som de fleste ved, er jeg syg (det kan du læse mere om HER) og derfor er det ikke altid lige nemt at være mig. Men bloggen har gjort det så meget nemmere. Det har været så vildt, at føle at nogen gider at læse og lytte til de ting jeg skriver. Det er fedt at føle at man er en del af et fællesskab, for jeg er ikke den eneste bogblogger. De andre bogbloggere er bare så søde og det er virkelig et skønt univers hvor alle støtter op om hinanden og hjælper hinanden. Det gør også at jeg føler mig meget mindre ensom, her i store København. Bloggen har været min flugt, når tingene har været hårde. Hvor jeg har kunne dele mine oplevelser, både boglige men også alle mulige andre, og hvor jeg rent faktisk bliver hørt. Det er jo helt vildt!

Jeg bliver helt sikkert ved med at blogge, for jeg elsker det virkelig. Det er så fedt at dele sine boglige oplevelser med andre bognørder, og det er skønt at følge med i de andre bogbloggeres læseoplevelser! Hver eneste dag bliver min bogreol større og min hjerne proppet med fantastiske ord, følelser og universer, og jeg kunne ikke ønske mig det på nogen anden måde. Det er bare så fantastisk, og nu har jeg også lokket min søde kone til at være med i det hele (find min kones blog HER). 

Og hvordan skal dagen så fejres? 
Der kommer faktisk ikke til at ske noget særligt. Jeg vasker tøj, har gået en tur og Julie har aftenvagt på sygehuset, så jeg er alene hjemme hele aftenen. Jeg drikker nok en ekstra stor kop kaffe og skåler med mig selv, imens jeg ønsker at det her år bliver ligeså godt og spændende som det der er gået. 

Et særligt tak til (det skal være med når bloggen fylder år): 

-Julie The Book Cat - min skønne kone, som altid er der for mig og som støtter op omkring alle mine sindssyge projekter! Koni og koni for evigt. Bare dig og mig.

-Flyv med mig og Wondrous Bibliophile - de første bogblogs jeg fulgte (og som jeg også kender i virkeligheden), som har inspireret mig til at lave min egen. Søde Rikke og Malene, tak for al inspirationen. Både til bloggen men også til nye læseoplevelser!

- Diana - Min bedste veninde i hele verden. Hun har absolut intet med bloggen at gøre, men hun er ganske vidunderlig og uden hende ved jeg ikke hvor jeg selv var lige nu. 

- Alle de andre fantastiske bogblogs som jeg føler, som inspirerer mig hver eneste dag. Uden jer ville jeg ikke ane hvad jeg skulle læse eller skrive om. 

- Forfatterne som har skrevet de bøger som fylder så meget i mit liv. I er faktisk de vigtigste af alle. Uden jer ville der slet ikke være noget at skrive om!

- Forlagene som altid er så søde at sende anmeldereksemplarer til mig, og som virkelig sætter pris på min mening. Det er bare så fantastisk. 


Endnu et hurra og tak fordi i gider at følge med i mit lille univers. Det betyder bare så meget! Glæd jer til en alt for lækker overraskelse lige om snart! Det bliver så STORT!

Alverdens kys og kærlighed













12 kommentarer:

  1. Stort tillykke med bloggens fødselsdag! Jeg elsker at følge med, og glæder mig til det næste år i bloggens liv :D

    SvarSlet
  2. Stort tillykke med bloggen <3 Glæder mig til at se hvad hemmeligheden er ;) og ikke mindst følge mere med i dig og bloggens nye eventyr :)

    SvarSlet
  3. Stort tillykke med bloggen! Jeg elsker at læse med :)

    SvarSlet
  4. Uhhh hvor dejligt! Stort tillykke med bloggens 1 års fødselsdag!!!📚🎂🎁🎉🎈🌸❤😄 Hilsen Malene.

    SvarSlet
  5. Stort tillykke med bloggen !! Jeg glæder mig til at følge dig og se hvad der sker !!! ;)

    SvarSlet
  6. Hip hip, hurra! Stort tillykke - 1 år er en stor mærkedag! :-) Jeg glæder mig til at se hemmeligheden :-D

    /www.mitbogunivers.blogspot.com

    SvarSlet
  7. Forsinket tillykke :D

    www.boghunden.dk

    SvarSlet
  8. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  9. Søde søde Luna!
    KÆMPE STORT tillykke med bloggen - hvor er jeg glad for, at den er så god for dig - og jeg nyder at følge med <3

    SvarSlet
  10. Lidt forsinket; men stort tillykke med bloggens fødselsdag :D

    SvarSlet
  11. Hvor er du sød Luna. <3 Dejligt at have givet dig inspiration - det er simpelthen SÅ hyggeligt, at du er blevet en del af det danske bogblogger-hold!
    STORT tillykke med bloggens fødselsdag!

    SvarSlet