mandag den 25. april 2016

Boganmeldelse - Kærlighed for fanden!


Af: Katie Cotugno
Forlag: Carlsen
Sidetal: 354
Original sprog: Amerikansk "How To Love"

---

Sawyer forsvandt stort set sommeren efter Allies død. Han holdt så lav profil, at han næsten gik under jorden, han hang på barerne i den skumle del af Broward og røg i voldsomme slagsmål. I juni blev han anholdt for gadeuorden. I juli brækkede han hånden. I august fik han endelig sagt til sine forældre, at han forresten havde droppet alle planer om at tage på college... (Citat s. 102)

---

"Kærlighed for fanden!" er historien om Reena. Reena og hendes bedste veninde, Allie, har altid været lidt forelskede i Sawyer LeGrande. De har snakket om ham, kigget på ham, talt hvor mange gange de har set ham på en dag. Han har aldrig rigtigt lagt mærke til Reena, men kort tid før Allies død, finder de to sammen selvom han er kærester med Allie. Reena og Sawyer forelsker sig i hinanden, men langsomt finder Reena ud af flere og flere sandheder om ham, som hun ikke bryder sig om. Han efterlader hende tilbage. Alene og gravid. Nu er han kommet tilbage, fra hvorend han har været, og selvom Reena hader ham fordi han stak af, er der alligevel en masse ting hun vil have svar på og en masse følelser...

---

Bogen er i delt op i en "Før" og en "Efter"-del og det synes jeg simpelthen bare fungerer rigtigt, rigtigt godt. Jeg synes det er en rigtig god historie og den fangede mig fra starten. Der er dog nogle småting som jeg ikke rigtigt synes fungerer. Jeg synes der er fokus på for mange ting. Venindens død, forholdet til Sawyer, graviditeten... der sker for mange forskellige ting i historien, og det kunne have været fedt hvis der var mere fokus på en eller to enkelte ting, så man kunne gå mere i dybden med dem, i stedet for det mere overfladiske uden rigtige svar. Men når det er sagt, så synes jeg at bogen var rigtigt fin. Den var super spændende, og jeg læste den på få timer. Jeg kom dog ret hurtigt til at hade Sawyer og det er lidt ærgerligt, og jeg ved heller ikke rigtigt hvorfor, men jeg kunne simpelthen bare ikke lide ham. Jeg er dog virkelig glad for at jeg læste bogen, for det var en skøn læseoplevelse og jeg kunne rigtigt godt lide den.

Selvom bogen måske ikke er fantastisk, så er den stadigvæk rigtigt god, og det er nok for mig til at give den en ekstra stjerne. Den bliver på intet tidspunkt kedelig, og det synes jeg er rigtigt vigtigt. På trods af sine mangler, får den stadigvæk fire stjerner fra mig.

Bogen får 4 ud af 5 stjerner: ****






Ingen kommentarer:

Send en kommentar