søndag den 1. maj 2016

Boganmeldelse - Helsematilde #Detskalværesjovtatværesund


Af: Matilde Trobeck
Forlag: Rosinante & Co
Sidetal: 147
Original sprog: Dansk

---

Hele den sundhedstendens som fuldstændig har overtaget verdensherredømmet, kan være usund på mange måder. Jeg vil gerne være med til at vise, at det er muligt at leve sundt, være fysisk aktiv og glæde sig over det. At det ikke skal være en straf og et fravalg af alle mulige andre ting - og at det aldrig behøver at blive fanatisk eller sort-hvidt. (Citat S. 12)

---

"Helsematilde" er en bog som indeholder lidt af det hele. En slags guide til et sundt liv uden at det bliver fantastisk, men stadigvæk er sjovt. Matilde fortæller om sit eget liv, sit forhold til træning og sund kost og deler også ud af træningsøvelser og sine bedste opskrifter. Det er en spændende selvbiografi som blandt andet handler om hvordan hun kom sig over et dødsfald i familien og et knust hjerte, til generthed som teenager og accept af sig selv og den krop man nu engang har. Bogen er delt op i 3 dele. En sundhedsdel, en træningsdel og en maddel, så det er let at finde frem til lige den ret eller den øvelse man leder efter, hvis man (som mig) har fundet en lækker opskrift eller en øvelse man bare må afprøve. Det er ikke som sådan en opskrift på et liv med sund kost og motion på den sjove måde, men derimod guider den dig via gode råd og tips, samt egne erfaringer.

---

Jeg har fulgt Helsematilde i noget tid på  bloggen, Instagram og Snapchat, og jeg elsker virkelig at følge med i hendes liv. Hun ser altid så glad ud og det virker virkelig som om hun hygger sig med træningen og i det hele taget er et skønt og positivt menneske. Jeg kan bare rigtigt godt lide hende (helt uden at kende hende!) og derfor besluttede jeg mig lynhurtigt for, at når jeg fik penge, skulle jeg altså have fat i hendes bog. Jeg indrømmer det gerne, jeg kørte op i byen i morges og købte bogen, og jeg har allerede læst den færdigt. Den var simpelthen bare rigtigt god! Jeg kan rigtigt godt lide at man kommer lidt ind i Matildes tanker og hendes verden, og at hun deler ud af træningsøvelser og lækre opskrifter. Det er en bog som jeg helt sikkert vil bruge når jeg har det svært, for det har vi alle sammen sommetider. Jeg har selv lagt min livsstil om for nyligt, og derfor er det skønt at læse om. Det kan godt gå hen og blive lidt fantastisk sommetider, når man går ind på diverse sundheds/fitnessblogs. Derfor synes jeg virkelig at Helsematilde er fantastisk. Både som bog og som blog, fordi hun går op i at det skal være sjovt at være sund. At det ikke skal føles som en straf hver eneste gang man skal i fitnesscentret og at man skal spise når man er sulten, og ikke følge en eller anden sindssyg madplan.    

Jeg kan virkelig anbefale denne bog. Den er fyldt med gode ting som gav mig lyst til at fortsætte med at leve sundt. Jeg synes bare Matilde er så mega sej! Hun er virkelig et forbillede for mig, og hvis du (som mig) måske ikke er helt sikker på dig selv som dit eget forbillede, så synes jeg faktisk hun er et godt bud på et sundt forbillede. Bogen er fantastisk og jeg vil helt sikkert bruge den i hverdagen, når jeg har brug for et godt råd til mit sunde liv.

Bogen får 5 ud af 5 stjerner: *****



Ingen kommentarer:

Send en kommentar