onsdag den 4. maj 2016

Boganmeldelse - Russerunge


Af: Karin Shakoor
Forlag: EgoLibris
Sidetal: 318
Original sprog: Dansk

Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget EgoLibris, men alle meninger er selvfølgelig mine egne!

---

- Endnu en forbandet østenstorm, råber de til hinanden og holder på hattene med stivfrosne fingre. Men jeg synes ikke, det er forbandet. Slet ikke. Jeg kæmper mig ved mod vindstødende med hagl og snefnug rygende om ørerne.  (Citat S. 6)

---

"Russerunge" er fortællingen om den 7-årige pige Kajsa som bor på Bornholm i 1959. Her bor hun hos sine plejeforældre, som hun tror er sine rigtige forældre. Moren tager afstand til hende, så der er plads til Kajsas rigtige mor, men det gør at Kajsa føler sig klodset, som et pattebarn og frygteligt meget til besvær. Derfor forsvinder hun ind i sin egen verden, hvor hun tager på eventyr og opfinder sine egne historier. Det er nemlig altid nemt at gætte sig frem eller opfinde noget, når man ikke får de rigtige svar fra de voksne. "Russerunge" handler i høj grad om de ting Kajsa oplever og opdigter i sit liv, og det er slet ikke helt tosset.

---

Jeg havde absolut ingen forventninger til denne bog, og jeg havde virkelig svært ved at tage mig sammen til at læse den, for det er slet ikke i nærheden af, at være noget som jeg normalt ville læse, men jeg fortryder ikke at jeg fik læst den, for den er slet ikke så tosset endda. Jeg må nok indse at det ikke er min type bog. Jeg er slet ikke til danmarkshistorie og så er jeg rigtigt dårlig til at se tingene igennem et barn. Ofte gjorde hendes barnlige tankegang mig frustreret og det samme gjorde forældrene som opfører sig virkelig dårligt overfor hende. 1959 på Bornholm var helt sikkert noget helt andet end den barndom jeg kender til, men for fanden hvor jeg synes at både børn og voksne opfører sig forfærdeligt i denne fortælling. Det er simpelthen så frustrerende. Udover det, så var der ligesom ikke rigtigt et ordentligt plot i bogen og jeg er i tvivl om hvor historien vil hen. Det er en fin fortælling, men den sagde mig ikke det helt store. Den blev aldrig rigtigt spændende, og ligesom man troede det, så skete der noget nyt som intet havde med det andet at gøre. Der var desværre rigtigt mange ting jeg ikke kunne lide ved bogen, og det trækker desværre mere ned end de gode ting trækker op.

Jeg synes at bogen er rigtigt fin, og man bør give den en chance. Men når det er sagt, så må jeg nok indse at den bare ikke sagde mig særligt meget. Det var som om handlingen druknede lidt i alt muligt andet. Jeg fik dog læst den færdigt, og det må være et plus og så synes jeg den er rigtigt fint skrevet, om ikke andet. 

Bogen får 2 ud af 5 stjerner: **

  



Ingen kommentarer:

Send en kommentar