fredag den 1. juli 2016

Boganmeldelse - My true love gave to me (Twelve winter romances)


Af: Rainbow Rowell, Holly Black, Ally Carter, Matt de la Peña, Gayle Forman, Jenny Han, David Levithan, Kelly Link, Myra McEntire, Stephanie Perkins, Laini Taylor og Kiersten White

Redigeret af: Stephanie Perkins

Forlag: Macmillan

Sidetal: 355

Original sprog: Engelsk (læst på engelsk)

---

There's nothing more romantic than twinkling lights and wrapping up warm in the cold, and this collection of twelve gorgeous stories will make you swoon with all the magic in the winter months. So curl up by the fireplace and get cosy. You have twelve reasons to stay indoors and fall in love. (Bagsidetekst)

---

I denne smukke, smukke bog, gemmer der sig 12 meget forskellige juleromancer! Der var en del af dem som jeg virkelig godt kunne lide, og som jeg vil huske på med glæde og læse igen og igen, især til jul. Men der er desværre også en del som jeg fandt ligegyldige og ret kedelige. Den sidste "The Girl who Woke Up the Dreamer" var virkelig, virkelig kedelig og jeg læste den med et halvt øje, fordi jeg virkelig ikke synes den var noget særligt. Derimod elskede jeg den første af de små historier, som var "Midnights" af Rainbow Rowell. Jeg har haft det lidt svært med denne forfatter, fordi jeg har meget delte meninger til de ting jeg har læst af Rowell, men jeg synes virkelig at den lille fortælling var den bedste i hele bogen. "It's a Yuletide Miracle, Charlie Brown" og "Welcome to Christmas, CA" var også nogle af mine favoritter i bogen, som jeg godt kan anbefale. Resten var fine nok, men sagde mig bare ikke ligeså meget. "Midnights" er klart den jeg bedst kan lide, og den bør man give en chance. Og så kan det godt være at I måske sidder og tænker: "Hey du Luna! Hvorfor læser du julehistorier om sommeren?" Jo, det gør jeg fordi jeg havde et rigtigt slemt angstanfald for et par uger siden, og tænkte at et par gode julefortællinger fyldt med kærlighed, ville kunne dæmpe angsten, og det gjorde de så bestemt!

Jeg havde nok forventet lidt mere af denne bog, end den egentlig gav mig. Men der var et par gode historier med som jeg holder meget af, og det trækker den lidt op i stjerner. Jeg elsker dens smukke forside, og har bare lyst til at ae den hele tiden. Jeg tror helt klart den egner sig bedst til juletid, men det var nu også meget rart at komme i julestemning her midt i solskinsvejret. Hvis du er glad for små, romantiske fortællinger (og jul) så giv denne bog en chance, der er lidt guf i.

---

Bogen får 3 ud af 5 stjerner: ***




Ingen kommentarer:

Send en kommentar