onsdag den 6. juli 2016

Boganmeldelse - Som sendt fra himlen


Af: Cora Carmack
Forlag: Lovebooks 
Sidetal: 353
Original sprog: Amerikansk "Faking it"

Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Lindhardt & Ringhof, men alle meninger er selvfølgelig mine egne!

---

"Mine forældre er kommet til byen uden varsel, og de vil gerne møde min kæreste."
Hun rykkede lidt tættere på og trommede på bordet med sine røde negle.
"Og hvordan kan jeg hjælpe?"
"Altså, det er meningen, at de skal møde en dejlig, sød kæreste, som jeg mødte på biblioteket, men det passer ikke til den kæreste, som jeg rent faktisk har." (Citat s. 28)

---

Max og Cade møder hinanden meget pludseligt, men passer på en måde ind i hinandens liv. Max har et problem. Hendes forældre er kommet til byen uden varsel og vil møde hendes nye kæreste, som hun påstår at hun har mødt på biblioteket. Det passer overhovedet ikke, og hendes rigtige kæreste, Mace, falder helt udenfor den kategori, da han er trommerslager og slet, slet ikke er en pæn fyr. Cade er skuespiller og forsøger at slippe ud af den forelskelse som har fulgt ham i alt for langt tid, så da Max spørger ham om han vil spille hendes kæreste, siger han ja. Der går dog ikke langt tid, før deres skuespil begynder at føles rigtigt...

---

Åh, jeg knuselsker denne her bog! Hvor er den bare god og sød og sexet. Ligesom sådan en rigtig tøsebog skal være det! Den er perfekt til en god regnvejrsdag foran pejsen eller i parken på en solskinsdag. Den er bare så skøn! Jeg er vild med Max og jeg elsker hendes udseende og tatoveringer! Hun er bare så sej! Bogen er simpelthen bare så sød og spændende fra start til slut. Det er en fantastisk fortælling og jeg er bare vild med det hele. Den bliver også afsluttet på en rigtigt fin måde (det kan så diskuteres om det er lidt for nemt!) men jeg synes altså at det virker. Jeg bliver bare rød i kinderne og varm indeni af denne her bog, og jeg synes faktisk den er bedre end den første fra "Losing it"-serien. 

Absolut fantastisk bog, som jeg vil anbefale til alle som elsker en god tøsebog. Den har simpelthen det hele: Kærlighed, sex, venskaber, umulige forældre og hede kys. Jeg kan slet ikke få nok jo! Læs den! Du vil ikke fortryde det!

---

Bogen får 5 ud af 5 stjerner: *****





Ingen kommentarer:

Send en kommentar