søndag den 31. juli 2016

Min måned i bøger #10 - Juli


(Missen siger hej i baggrunden... sammen med vores nye gardiner!!)

Juli har både været en rigtig dejlig måned, men også en rigtig hård måned. Julie (Julie the Book Cat) havde 2 ugers ferie i starten af måneden, og selvom vi ikke skulle noget som helst, var det rigtigt dejligt bare at bruge tid sammen og lave ingenting. Jeg havde fødselsdag den 13. juli, så det blev selvfølgelig også fejret og det var bare helt perfekt. Udover hilsner fra mine venner og bekendte, havde Julie også skaffet hilsner fra mine yndlings bloggere, forfattere og en enkelt komiker. Det var bare så fantastisk! Jeg havde faktisk ikke regnet med at jeg ville få læst særligt meget i denne måned. Når Julie er hjemme, læser jeg nemlig ikke ligeså meget, som når hun ikke er her. Men det er faktisk gået meget godt. Det blev til 7 bøger i denne måned, og det har været nogle meget blandede oplevelser, men om ikke andet, har det været skønt!

---

- "Ulykkernes tid" af: Moïra Fowley- Doyle - Anmeldereksemplar fra forlaget Nyt nordisk forlag -   4 ud af 5 stjerner: ****
- "Som sendt fra himlen" - af: Cora Carmack - Anmeldereksemplar fra forlaget Lindhardt og Ringhof - 5 ud af 5 stjerner: *****
- "Dømt ude (Off Campus 3)" - af: Elle Kennedy - Anmeldereksemplar fra forlaget Flamingo -       5 ud af 5 stjerner: *****
- "Girl, Interrupted" af: Susanna Kaysen - forlag: Virago - 4 ud af 5 stjerner: ****
- "Nat i april" af: Caroline Livingstone - forlag: People'sPress - 5 ud af 5 stjerner: *****
- "Sådan opfinder man en pige" - af: Caitlin Moran - forlag: Gyldendal - 3 ud af 5 stjerner: ***
- "Stalker" - af: Michella Rasmussen - forlag: Tellerup - 4 ud af 5 stjerner: ****

---

Det har været en rigtigt dejlig måned med ferie og fødselsdag, men det har også været en måned hvor min sygdom har råbt rigtigt højt og jeg har haft det så svært, at vi faktisk ikke helt vidste hvad vi skulle gøre. Nu glæder jeg mig til en ny start og en helt ny måned, som forhåbentligt bliver meget bedre end den sidste. Og skal jeg så ikke lige komme i sving og få læst en masse bøger i august? Det synes jeg er en god plan!

---


Ingen kommentarer:

Send en kommentar