fredag den 26. august 2016

Kaffekatten #2 - John Green



J = Julie
L = Luna

For nogle dage siden (ret mange faktisk) trak jeg emnet "John Green" i den smukke fiskekop, derfor er det det vi skal snakke om på Kaffekatten i dag. Kaffekatten er mig og Julie fra Julie the Book Cat, som snakker om forskellige emner fra fiskekoppen, som vi optager og derefter skriver ind her på bloggen eller på Julies blog. Det kommer til at skifte fra gang til gang. Følg endelig med, jeg lover at det bliver hyggeligt, sjovt og tit lidt underligt.

---

L: Velkommen til, dette handler om John Green! Snak!
L: Det var en meget kort intro. Men ellers kan vi jo bare finde på noget bedre, kan man sige.
J: Det kan man jo når det ikke er live.
L: Ja, det er jo det.
J: Jeg har vaskebjørnebukser på. 
J: Det har selvfølgelig ikke så meget med John Green at gøre..
L: Nej det har det ikke..
J: Her ligger: 1, 2, 3, 4.. John Green-bøger som udelukkende er skrevet af ham. Og så er der 1 bog som han har skrevet med en anden, og en anden bog, som han har skrevet med 2 andre.
J: Vi kunne så selvfølgelig også sige titlerne, det vil muuuuligvis gøre det lidt nemmere for jer andre.
L: Ja, men har han egentlig lavet andre end de her bøger? Altså?
J: Nej?
J: Men derfor kunne det være rart at de lige vidste hvad der var hvad.
L: Nå, "En flænge i himlen", "Gåden om Alaska", "Paper Towns", "Let it Snow", "Endnu en Katherine", "Will Grayson, will grayson"... det er dem der er.
J: Jeg har ikke læst "Endnu en Katherine" eller "Gåden om Alaska". Så dem kan jeg ikke rigtigt udtale mig om. Men de er meget pæne.
L: Det er de. Jeg kan ikke huske "Gåden om Alaska". Jeg kan simpelthen ikke huske den. Jeg troede at "Gåden om Alaska" det var Paper Towns? Fordi jeg synes det lyder som om de handler om det samme, men det gør de så åbenbart ikke.
J: Ja, det lyder lidt som den jeg har læst.
J: Nå, ja, det her var din idé. Har du et format? Skal vi snakke om hver bog? Skal vi sige hvad vi bedst kunne lide? Hvad vil du?
L: Jamen sådan lidt all around, vil jeg sige. Jeg tror ikke at det... hov min mave larmer. Jeg havde ikke sådan noget fast, bare det handlede om John Green. Altså vi kan også snakke om ham som forfatter, men der ved jeg bare ikke specielt meget om ham, andet end at han har skrevet de her bøger. Jeg ved ikke engang hvordan han ser ud!
J: Det ved jeg! Han har briller!
L: Nåeh ja!
J: Han er korthåret!
L: Nej, det er Stephen King jeg tænker på nu. 
J: Ej, men så langt fra er det nu heller ikke.
L: Jamen er der ikke et billede af ham? Jo, her!
J: Han ligner sgu da også lidt Stephen King!
J: Hvis jeg nu lige finder et billede af Stephen King.
L: Jeg tror faktisk jeg følger ham på Instagram.
J: Fordi det her, det er Stephen king!
J: Come on?!
L: Jeg ved godt hvordan Stephen King ser ud...
J: Men der er da en hvis lighed?
L: Ja, Stephen King er bare væsentligt ældre.
J: De har begge to tynde brillestel.
L: Det er simpelthen brillerne der gør det!
J: Stephen King har en meget firkantet, markeret kæbe, hvorimod John Green, som selvfølgelig også er yngre, men de har samme briller, eller ikke samme briller, men et tyndt brillestel.
L: Ja, det skal man have når man er forfatter. Det er meget vigtigt at have briller ellers så bliver man ikke taget seriøst i branchen.
J: Det er jo heller ikke fordi du behøver at vide noget om John Green nu. Det kan du jo google. Jeg kan også lige google ham.
L: Nej, vi behøver ikke at vide noget om ham, altså vi kan bare snakke om...
J: Men det er jo meget rart lige at vide..
L: Nå okay..
J: Bare hvis vi nu skal referere til noget. 
J: Men så start med en bog!
L: Okay, "En flænge i himlen".
J: Den er sørgelig.
L: Ja det er den, vi har set filmen også, ikke?
J: Den er også sørgelig.
L: Ja, jeg græd. Jeg græder aldrig til film nærmest. Jeg græd næsten også da jeg læste bogen.
J: Jeg græd da jeg læste bogen.
L: Ej, det gjorde jeg ikke. Men jeg græder heller aldrig rigtigt til bøger, jeg tror det er sket én gang, at jeg har grædt til en bog, og jeg kan faktisk ikke huske hvad det var for en bog.
J: jeg har grædt til mange bøger. Men det er et sidespor!
J: Øhm, vi skal jo ikke lave nogen spoilers, vel? Men "En flænge i himlen" handler om Hazel som har kræft i lungerne. Det er meget sjældent man ser et ungt menneske med kræft i lungerne, kan jeg som sundhedsfaglig sige (Julie er sygeplejerske). Jeg er ikke medicinstuderende eller læge, men trods alt med lidt viden kan jeg sige, at det godt nok er sjældent. Og hun møder Augustus, som har haft kræft og som har fået amputeret det ene ben.
L: jeg skulle til at sige det. Det var da noget med en stump? Et eller andet sted?
J: Ja, han har haft kræft og han har fået amputeret benet og hun møder ham i sådan en gruppe, for unge med eller uden kræft, men som i hvert fald har haft det. Hazel hun har en favoritbog, som hun læser hele tiden. Hun prøver at få Augustus til at læse bogen og hun vil helt vildt gerne møde denne her forfatter bag bogen, for han har kun skrevet den ene bog og den ender virkelig abrupt og hun har utroligt mange spørgsmål. Især om en hamster.
L: Hehehehe... det er rigtigt.
J: Det var virkelig en hyped bog. Der var virkelig mange som snakkede om den og jeg var ret langt tid om at komme i gang med at læse den.
J: Vi har begge to læst den langt tid efter at alle andre har læst den.
L: Ja, men det var en god bog. Jeg tror jeg har givet den 5 stjerner. 
J: Det tror jeg også jeg har. 4 eller 5.
J: Altså jeg tror det er enten sådan en som man elsker eller hader. Nogen synes den er for meget og nogen synes den er smuk og romantisk. 
L: Ja, den kan godt blive sådan lidt klister-klister-pladder. Men jeg synes det er en fin bog. Og jeg synes faktisk det er en af John Greens bedste. Altså fordi, "Gåden om Alaska" kan jeg overhovedet ikke huske, men jeg tror den er god. "Endnu en Katherine", syntes jeg var mega dårlig. Det er den dårligste han har skrevet. 
J: Jeg skal ikke kunne sige noget her.
L: Men "En flænge i himlen" og "Paper Towns", det tror jeg er nogle af de bedste. Og så "Let it Snow", fordi den er meget julet. Jeg kan godt lide julebøger, det synes jeg er rart. Og at det ikke er sådan noget gammelt julehejs, fordi det ender man tit med. "A Christmas Carol" og sådan nogle ting. Som er sådan lidt besværligt at læse, sådan lidt underligt sprog... så er noget nyt altså meget rart. Nogle hyggelige vinterhistorier. 
J: Jaer... Jeg kan godt lide, altså nu har jeg kun læst to han selv har skrevet, og to han har skrevet med andre så det er selvfølgelig lidt forskelligt, men jeg kan godt lide den måde han skriver på. Jeg synes han skriver sådan ligesom.. jeg synes han fanger karakterne ret godt. Han kan godt finde ud af at skrive som en 17-årig pige med kræft.  Og han kan også godt finde ud af at skrive som en forvirret dreng som leder efter en som er stukket af. 
L: Jeg tænker lidt at han er god til at skrive sådan nogle lidt skæve karakterer. Som er sådan lidt anderledes end hvad folk er flest. Sådan lidt underlige... ja, jeg ved ikke hvordan man skal beskrive dem.
J: Ja, skæve?
L: Ja, sådan lidt enspænderagtige eller sådan, ikke skæve på hash-måden men skæve på den sjove måde. Det kan jeg rigtigt godt lide. Det er faktisk det der fanger mig mest, ved alle de her bøger. Det er at det er sådan lidt nogle underlige personer. Og så er bøgerne jo som regel meget sjove også. 
J: Ja, det rammer ret godt humor, også i de alvorlige bøger
L: Lige præcis. Der er ret meget humor i.
J: Jeg kan ikke huske hvem...
L: Der er hvem?
J: Nej men.. jeg ved godt hvem der er hvem! I "Will Grayson, will grayson", ved vi så hvem der skriver om hvilken Will Grayson? Altså nu hvis man var virkelig, altså mere nørdet end jeg er, indrømmet så nørdet er jeg ikke. Selvom jeg ville ønske jeg var det. Altså hvis man nu virkelig elskede John Green, så ville man muligvis kunne læse sig til det. 
L: Altså tror du at de har delt det op?
J: Ja, det tror jeg. Jeg tror der er en der er den ene, og en der er den anden. Også fordi det er så markant forskelligt. Altså den ene skriver med små bogstaver og den anden skriver med store bogstaver. Læg mærke til at i den ene er der ikke engang stort bogstav efter de skide punktummer, og det irriterede mig helt vildt indtil man vænnede sig til det.
L: Ja, det er også lidt frustrerende.
J: Men jeg må indrømme at jeg faktisk ikke kan skældne den ene fra den anden. Altså jeg kan ikke læse mig til hvem af dem, der er hvilken Will Grayson, hvilket jo må være et godt tegn. Så har de formådet at...
L: At ramme hinanden..
J: Ja, selvom de er to forkellige forfattere. Den anden forfatter er i øvrigt David Levithan.
J: Men den er nemlig også sjov.
L: Det er den med Tiny Cooper, ikke? Det er vi enige om?
J: Jo, jo, jo, jo! Det er den med Tiny Cooper og Will Grayson som møder den anden Will Grayson, og den ene er homo og den anden er ikke homo. Den ene er forelsket i en pige og den anden er sammen med Tiny Cooper. 
L: Det er rigtigt..
J: Altså vi behøver ikke at tale om hver enkel bog, vel? Jeg fortalte bare om "En flænge i himlen", fordi det var den vi startede med. 
L: Altså hvis det bliver for langt, det med bøgerne, kan jeg jo bare fjerne det. 
L: Det er jo så nemt, at jeg bare kan fjerne det jeg ikke synes skal være med. Så kan jeg bare lade være med at skrive det.
J: Ja, nå men jeg kan ikke se hvem der har skrevet hvad.
L: Nej, det kan jeg altså heller ikke.
J: Men jeg skal stadigvæk have læst de to andre. Altså "Gåden om Alaska" og "Endnu en Katherine". "Let it Snow", må jeg indrømme at jeg lige måtte bladre i den inden vi startede, og lige skimte mig igennem den historie han har skrevet og det vækker ting nu, så jeg får lyst til at læse den igen, når det bliver vinter. Det er en rigtig dejlig vinterbog. 
L: Ja, jeg tænker faktisk også at jeg har tænkt mig at gøre det til en tradition, at jeg vil læse den hver jul. 
J: Ligesom at nogen får læst "Peters jul" højt. Så skal vi sgu læse "Let it Snow". Den er også pæn. Den glimter sådan. 
L: Den er så pæn! Og det var faktisk.. jeg tror det var en af de første John Green vi fik her hjem. Jeg tror jeg har købt den måske. Eller også har jeg fået den i gave.. 
J: Jeg tror du har købt den.
L: Jeg tror faktisk også jeg har købt den og jeg tror faktisk det var den første John Green jeg købte. 
J: Det er den hvor der er 3 forfattere og derfor 3 historier, men de overlapper hinanden. Der er ligesom noget fra hver historie med i de andre. 
L: Det er rigtigt..
J: Og det er alt sammen noget som har med jul og, sjovt nok også, med sne at gøre. Og John Green har skrevet en hvor de blandt andet... en der bliver kaldt Greven og noget med at de bliver fanget på en café, og der er en masse cheerleaders som også er fanget. 
L: Det er rigtigt. Det er altså godt at det bliver optaget det her, og ikke filmet.. for jeg sidder med fingeren oppe i næsen.
J: Det synes jeg i øvrigt at du skal skrive!
L: Det synes jeg i øvrigt også var en rigtigt god idé!
J: Ja, jeg ligger ned her i sofaen. Det har været en lang arbejdsdag. Jeg er træt. Jeg har te. Husk din kaffe!
L: Argh, min kaffe!
J: Katten sover og ja.. "Paper Towns" synes jeg nu også var meget god. 
L: Ja, jeg synes bare, nu skal jeg ikke spoile noget, men jeg synes måske at slutningen var sådan lidt fesen. 
J: Ja, det var den. Den lagde op til mere..
L: Den lagde op til mere. Det synes jeg også. 
J: Den byggede op og byggede op og så var den sådan lidt... (pruttelyd?)
L: Ja, så taber han faktisk det hele på gulvet til sidst. Det er virkelig vildt ærgerligt. 
J: Ja, fordi den hele er god. Jeg har ikke set filmen. Jeg vil gerne se den og det er jo sjovt med hvor meget, fordi "En flænge i himlen" minder rigtigt meget om bogen. Den synes jeg faktisk har ramt rigtigt godt. Altså filmen og bogen minder utroligt meget om hinanden, det må være en af dem jeg har set hvor... der er ikke ham den blinde med i filmen, vel? 
L: Den blinde?
J: Er det også med i filmen?
L: Er der en blind?
J: ja, ja de har en ven som har haft kræft i øjnene, og så har han 1 øje tilbage, men så er der også kræft i det, og så er han blind og kaster æg efter sin kæreste og han smadrer alt muligt og han spiller computerspil med sådan noget tale.. selvom han ikke kan se det. Er det med i filmen?
L: Nej, det tror jeg ikke.. Det siger mig ikke noget at det skulle være med i filmen..
J: Jeg kan ikke finde ud af om jeg selv har dannet billeder oppe i hovedet af det, eller om det er med i filmen. Det der... jeg kan se det for mig at de kaster æg. Måske er det med i filmen, at de kaster med æg? 
L: Det kan godt være.. det ved jeg sgu ikke..
J: Jeg tror det er med i filmen! At de kaster med æg, men ikke det med playstationen. Måske er det fordi det var for dyrt at smadre en playstation?
L: Ej, det kan jeg faktisk slet ikke huske.. 
J: Jeg vil bare gerne lige lave denne her lyd.. Jeg ved godt at det her kan I ikke høre men (lyd fra siderne i en bog, som mistænkeligt meget lyder som en prut!) og det skal du så transskribere.
L: Jeg kan jo transskribere det hele ind, og så hvis folk synes det er morsomt, så kan de jo få lydsporet på et eller andet tidspunkt, hvis de har lyst. Så kan de sidde og lytte til os snakke i en halv time.
J: Det er et utroligt langt lydspor..
L: Ja, hvor jeg sidder og piller næse og prutter..
J: Det kan godt være at vi i længden skal lære at begrænse os. Men det her er første gang! 
J: Har vi egentlig snakket om, om det her skal postes på begge blogs? Eller hver anden? På hver anden blog?
L: Det ved jeg faktisk ikke..
L: Det er jo noget jeg har startet på min blog kan man sige..
J: Jo, jo, men det er lidt synd for mig hvis jeg ikke kan få en lille smule besøg af det..
L: Ja..
J: Men heller ikke så sjovt for folk, hvis de kan læse det samme på to blogs. Så jeg tænker hver anden.
L: Vi kan godt gøre det på hver anden.. 
J: Så starter du. Det var din idé.
L: Ja, det tænker jeg også!
J: Er der så meget mere at sige?
L: Det ved jeg faktisk ikke.
J: Jeg var ikke så forberedt på det her emne.. det kan være at man næste gang skal trække et emne og så forberede sig lidt bedre. Det kan godt være at det bliver lidt mindre plaprende.
J: Hvis jeg skal anbefale en John Green. Altså det er jo svært når der også er nogle han har skrevet med andre forfattere.. men af dem han har skrevet selv, der tror jeg at jeg vil anbefale "En flænge i himlen". 
L: Ja, som det første, ikke? Hvis man vil læse noget John Green, skal man starte med "En flænge i himlen" eller "Paper Towns".
J: Ja, men i "Paper Towns" var slutningen, uden at sige hvad der sker, den var for flad. Den byggede op til noget andet. Jeg havde nogle andre forventninger. Igen, det er lidt svært for mig at anbefale, for der er to af dem jeg ikke har læst, men af de to jeg har læst, som han selv har skrevet, siger jeg: Nr 1: "En flænge i himlen" og så Nr. 2: "Paper Towns". Af de to som han har skrevet med andre.. puh, det synes jeg er svært.
L: Jeg synes altså at "Let it Snow" er bedre end Will Grayson. 
J: Jaer.. Will Grayson er virkelig god..
L: Jamen den er god! Men "Let it Snow" er bare.. altså jeg er også bare en sucker for alt hvad der er sådan lidt vinter og sne og det er jul og det er hyggeligt. 
J: Start med "Let it Snow". Og til jer derude: Hvis i ved hvem der har skrevet hvad i "Will Grayson, will grayson", altså om de har delt det op imellem de forskellige Will Graysons: LET ME KNOW! Ikke Let it snow, men let me know. 
L: Skriv en kommentar.
J: Skriv en kommentar, så giver jeg et shoutout!
L: Helt sikkert. Der er desværre ikke noget at sige om de her to: "Gåden om Alaska" og "Endnu en Katherine".
J: Altså jeg har jo ikke læst dem, så det er svært at debattere...
L: Altså jeg er ret sikker på at jeg har givet "Gåden om Alaska" ret mange stjerner. Men jeg kan simpelthen ikke huske det. Ej, men altså jeg er helt væk. Og "Endnu en Katherine" har jeg givet dårlige anmeldelser. 
J: Vi skal nok på et tidspunkt finde et emne, hvor vi er lidt mere uenige.. for eksempel krimier.
L: Der er alle mulige gode emner. Det skal nok blive godt. Jeg ville ønske at jeg var helt vildt klog på John Green og kunne sidde og sige: Han har været forfatter og bla bla.. uden at sidde og google.
J: Jeg har lige googlet og han er faktisk også youtubevlogger. Det vidste jeg ikke. 
J: Han har en bachelor i engelsk og religiøse studier. Han er gift med en der hedder Sarah. Han har to børn, Henry og Alice. 
L: Hvor gammel er han?
J: Han er.. han havde sgu fødselsdag i går. Der blev han 39!
L: På vores bryllupsdag?
J: Yes!
L: Ej, men altså!
J: Han hedder Michael til mellemnavn..
L: Så behøver jeg vidst heller ikke at vide mere... jeg ville egentlig bare vide hvor gammel han var. Han er yngre end jeg troede.
J: Skal vi måske runde det her af.. for nu bliver det bare.. (Julie synger Marilyn Manson..) Jeg er træt.
J: Følg med. Det bliver bedre. Jeg lover det bliver bedre!
L: Ja, det var alt om John Green. 
J: Hej hej!
L: Hej hej!   
   
---

Jeg håber ikke at I synes det er for langt eller for kedeligt, ellers må I sige til! Og sig endelig til hvis I synes det kunne være sjovt at høre lydsporet! (Det er måske liiidt nørdet, ja, jeg siger det bare!) Det blev rigtigt, rigtigt langt. Men det er også 20 minutters snak som jeg har skrevet ned (det tog så også 2 timer.. suk!). Men det tager ikke så langt tid at læse og jeg synes faktisk det er ret hyggeligt. Så giv det en chance!

---

Næste gang skal vi snakke om: BIBLIOTEK! Følg med på Kaffekatten. Det bliver godt!




Julie og Luna


3 kommentarer:

  1. Fin samtale :D

    Jeg synes dog godt I kan gøre det tydeligere, hvem der siger hvad og sådan, så det ikke smelter helt sammen - eventuelt med en forskellig farve skrift hver og lidt mere mellemrum mellem linjerne? :)

    SvarSlet
  2. Hehe det er godt nok underholdende. Glæder mig til at læse mere.

    SvarSlet
  3. Åh det her er hyggeligt! :D

    SvarSlet