fredag den 19. august 2016

Tagleg - Liebster award




Jeg er blevet nomineret til "Liebster award" af Karina og jeg glæder mig til at lege med! 
Det er virkelig spændende, og jeg er spændt på at se om jeg kan finde på nogle at tagge, og på noget at skrive.. nu må vi se!

---

Reglerne er således:

* Tak bloggeren, som nominerede dig.
* Vis Liebster Award-logoet på din blog/i dit indlæg (Du kan finde et logo nederst i dette indlæg)
* Besvar de 11 spørgsmål, som du modtog fra bloggeren, der nominerede dig.
* Skriv 11 selvvalgte facts om dig selv.
* Nominér 11 nye bloggere (med 1000 eller derunder følgere)
* Lav dine egne 11 spørgsmål, som de nominerede skal svare på.

---

11 spørgsmål fra Karina:

1. Hvad er den bedste oplevelse du har fået, som resultat af din blog?
Der er jo så mange gode oplevelser, men det er helt vildt at jeg har bloggens navn og mine egne ord på 3 forskellige bøger. Det er jeg virkelig stolt af, og det ville aldrig være sket, hvis jeg ikke havde startet bloggen.

2. Hvilke interesser har du ved siden af bøger og bloggen?
Jeg skriver romaner (når jeg ikke lige har en skrivekrise, som jeg har for tiden) og udover det spiller jeg guitar, bas og synger. Jeg strikker også, og elsker at lave små hyggelige, kreative projekter. Jeg har også et par pennevenner (hvor vi sender rigtige breve).

3. Er du katte- eller hundemenneske?
Jeg er 100% kattemenneske. Vi har en norsk skovkat herhjemme, som hedder Noir. Jeg elsker ham så højt og jeg kunne kigge på ham og lege med ham altid, hvis han ellers gav mig lov. Jeg er faktisk lidt bange for hunde.

4. Hvor gik dit livs, indtil videre, bedste rejse hen?Jeg har faktisk aldrig været særligt vild med at rejse. Jeg er ikke god til nye steder, sprog og mad jeg ikke forstår (ja, jeg er lidt kedelig, men det trigger min angst rigtigt meget!) så min bedste rejse må være Roskilde festivallen (uanset år) - Jeg har desværre ikke været afsted de seneste par år, men jeg har elsket hvert minut, når jeg har været der!

5. Hvilket Hogwarts hus tilhører du?
Altså Pottermore siger at jeg tilhører Gryffindor, men jeg synes altså jeg tilhører Hufflepuff! (og jeg ved faktisk ikke helt hvorfor!)

6. Hvilket fag kunne du bedst lide i folkeskolen?
Jeg har altid elsket dansk. Jeg er ikke god til det hele, men jeg elskede at skrive stil og finde på mine egne historier!

7. Kunne du finde på at springe i faldskærm? Har du måske allerede gjort det, eller noget andet vanvittigt?
Absolut ikke. Jeg er faktisk virkelig kedelig på det område. Jeg har slet ikke lyst til at gøre et eller andet ekstremt! Nej, det er ikke noget for mig.

8. Hvad er din livret?
PIZZA! Jeg elsker pizza. Jeg kunne leve af pizza! YUM!

9. Hvad drømte du om at blive som voksen, dengang du var barn?
Jeg har altid ville være sangerinde når jeg blev stor. Men da jeg fandt ud af at det var ret svært at blive, skiftede jeg til frisør. 

10. Hvilken superevne vil du helst have?
At kunne spise alt hvad jeg ville, uden at tage på! (jo, det er en superevne og den er awesome!)

11. Hvis du skulle anbefale mig en bog, hvilken skulle det så være?
Hvis du ikke allerede har læst dem, så synes jeg du skal læse spektrum-bøgerne af Nanna Foss! De er fantastiske og nogle af de allerbedste bøger jeg har læst nogensinde!

---

11 facts om mig:

1. Jeg drikker omkring 10 kopper kaffe hver dag, men jeg er på ingen måde kaffesnob. Det bedste jeg ved er den billige instantkaffe med skummetmælk. 

2. Jeg elsker gyserfilm og har en stor samling på dvd. Mine favoritter er ungdomsgysere som "Scream" og "I know what you did last summer". Selvom jeg lider af angst, kan jeg snildt falde i søvn til gyserfilm. Det rører mig overhovedet ikke.

3. Jeg tror jeg har fået senebetændelse under begge fødder, af at gå for langt i for dårlige sko. 

4. Musik betyder meget for mig, men det er faktisk utroligt sjældent at jeg lytter til musik, medmindre jeg er fuld eller dyrker motion. 

5. Mit yndlings band er Paramore, men for tiden hører jeg bare Enya. Det er så afslappende.

6. Jeg er gift med en kvinde men jeg er virkelig ligeglad med Priden.

7. Vi har 4 års bryllupsdag på onsdag!

8. Jeg elsker at gå i genbrugsbutikker for at kigge på ting, men vi har kun 2 af dem her i Valby, og det gør mig så rasende!

9. Jeg elsker at sy, men har aldrig rigtigt lært at sy på maskine. Så alt jeg syer er i hånden (hvilket kan ses og tager virkelig langt tid, når det fx er gardiner!)

10. Jeg er virkelig ligeglad med sport. Jeg har forsøgt mig mig springgymnastik, fitness, badminton... you name it, og det interesserer mig bare overhovedet ikke! Jeg gider heller ikke at se det i tv (bortset fra synkronsvømning og gymnastik?). Til gengæld er jeg vild med at gå. 

11. Jeg har røget siden jeg var 15 år gammel, men stoppede for over et år siden. Selvom det er en af de bedste beslutninger jeg nogensinde har taget, drømmer jeg stadigvæk om cigaretter om natten.

---

Jeg nominerer disse 11 bloggere:

1. Pernille fra Bare et kapitel mere
2. Sofie fra Bidt af bøger
3. Lea fra So Many Books
4. Camilla fra På en litterær sky
5. Louise og Sille fra Trillebøger
6. Inge fra Hverdagens baggård!
7. Nena fra Nenaskov
8. Kirsten fra Læsehest med fantasy
9. Anna fra HappenStancie
10. Xenia fra Xenia's Bogblog
11. Sanne fra Sanne Bogorm

Jeg håber i vil lege med!

---

11 spørgsmål til de nominerede:

1. Hvorfor begyndte du at blogge?
2. Ville du ønske du kunne leve af at blogge, eller er der noget andet du hellere vil med dit liv?
3. Hvad er den absolut dårligste bog du nogensinde har læst?
4. Hvor mange timer om ugen, bruger du på at blogge, planlægge blog og tænke på hvad du skal blogge?
5. Dyrker du en form for sport? 
6. Har du et yndlings band eller sanger/sangerinde? 
7. Hvilken film kan du se igen og igen, uden at blive træt af den?
9. Læser du nogensinde bøger mere end én gang?
10. Hvordan har du det egentlig med Twilight-bøgerne?
11. Har du læst noget af Stephen King? Hvis ja, hvad var så din favorit bog?

---


Det var alt for denne gang, men det tog så også halvanden time at lave! Husk lige på det, så I har god tid! Det har været rigtigt hyggeligt at være med, så nu håber jeg at I andre har lyst til at prøve kræfter med dette tag. Det er slet ikke så uoverskueligt som det ser ud!

---







4 kommentarer:

  1. Spændende svar, og tak for nomineringen.

    SvarSlet
  2. Tak fordi du ville lege med! Det var virkelig hyggeligt at læse dine svar :D

    SvarSlet
  3. Tak for nomineringen. Sjov leg :)

    SvarSlet
  4. Tak for nomineringen - jeg vil se, om jeg kan svare på spørgsmålene. Det sværeste bliver nok at sende stafetten videre til nogle, der ikke allerede er blevet tagget, haha. :)

    SvarSlet