fredag den 7. oktober 2016

Boganmeldelse - Måske en dag


Af: Colleen Hoover
Forlag: Lovebooks
Sidetal: 472
Original sprog: Amerikansk "Maybe Someday"

Bogen er en gave fra Lindhardt og Ringhof, som jeg fik til Bogbloggertræf.

---

Jeg må være i chok. Hvordan fanden endte dagen sådan her?
Hvordan kan en pige gå fra at have en bedste veninde, en kæreste, en taske og et tag over hovedet til at stå fastfrosset, nøgen og med et knust hjerte i en fremmed brusekabine og stirre på væggen en halv time i streg? (Citat s. 69)

---

"Måske en dag" er fortællingen om Sydney som er nødsaget til at flytte ind hos guitaristen, Ridge efter et voldsomt brud med sin ekskæreste. Da hun pludselig står uden tag over hovedet og uden sin taske, tilbyder Ridge hende et værelse i hans lejlighed. De to begynder at skrive sange sammen og langsomt udvikler deres forhold sig til noget mere end venskab. Men Ridge gør det meget klart, at han aldrig vil gå fra sin kæreste, Maggie, som han har et helt specielt forhold til. De to forsøger derfor at få forelskelsen til at forsvinde, så de kan blive ved med at skrive sange sammen. Men kan de bekæmpe kærligheden?

---

Der er så meget mere i denne her bog, end jeg har skrevet i beskrivelsen. Men der er så mange ting som jeg ikke vil spoile! For jeg synes I skal læse den selv og opleve fortællingen på den måde, for det er virkelig en god historie, og der er ting som kommer totalt bag på én. Så gør dig selv en tjeneste og læs den, for den er virkelig god! Den er sådan en rigtig romantisk, vidunderlig, fin og skrøbelig historie, som man ikke kan andet end at elske. Jeg tog faktisk mig selv i at være lige ved at græde på et tidspunkt, og der skal virkelig meget til før jeg græder over bøger. Det er faktisk aldrig sket. Men pyh, den ramte mig altså! Og det er jo lige det, den slags bøger kan, hvilket er så fantastisk.

Jeg elsker Ridge og Sydney og deres kærlighedsforhold som på én måde er så lige til og på en anden måde er noget så kompliceret. Jeg elsker at bogen kan få én til både at grine og græde, og jeg elsker hvordan den bare overraskede mig totalt. Jeg havde virkelig ikke regnet med at jeg ville elske den så meget som jeg endte med! Jeg er så glad for at jeg fik læst denne her bog! Hvis du elsker en god kærlighedshistorie, så læs denne her bog. Den er ret så fantastisk.

---

Bogen får 5 ud af 5 stjerner: *****


Ingen kommentarer:

Send en kommentar