onsdag den 26. oktober 2016

Boganmeldelse - Som du ser mig (Losing it #3)



Af: Cora Carmack
Forlag: Lovebooks
Sidetal: 329
Original sprog: Amerikansk "Finding it"

Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Lindhardt og Ringhof, men alle meninger er selvfølgelig mine egne!

---

Flot og Farlig var der ikke.
Jeg kiggede hen mod den væg, hvor jeg først havde set ham, men der var han heller ikke.
Jeg spejdede efter hans brede skuldre og gyldne hud, men kunne ikke se ham nogen steder. Han var forsvundet i mængden, og med ham også aftenens mest interessante mulighed.
For pokker. Jeg havde spillet alt for kostbar. (Citat s. 25)

---

"Som du ser mig" handler om den unge, amerikanske pige, Kelsey Summers. Efter universitetet er hun nemlig taget på en tur rundt i Europa med sin fars kreditkort og hele verden for sine fødder. Dagene går op i fest og farver og alting virker helt perfekt for Kelsey. Alligevel er hun ikke spor lykkelig og da hun møder den lækre Jackson Hunt, begynder det at gå op for hende, hvad hun har forsøgt at flygte fra i lang tid. Sammen tager de på en fælles rejse. Både i verden men også ind i Kelsey, hvor hun bliver langt klogere på sig selv. Men imens Kelsey bliver klogere på sig selv, går det op for hende, at Jackson ikke er til at blive klog på. Hvad er det han går og gemmer på? Hvad er hans hemmelighed?

---

Denne her bog er simpelthen så fin. Det er en rigtigt god historie, selvom jeg ikke helt hoppede på den. Den var lidt for nem i mine øjne. Dog var jeg ret hooked på den, og læste den også på få timer (til Readathon), da jeg måtte finde ud af hvad det dog skulle ende med. Jeg er ret vild med kærlighedshistorier, det ved I vidst godt, og denne her var også en af de bedre, men den sagde mig simpelthen bare ikke ligeså meget som de første bøger i "Losing it"-serien. De to andre kunne meget bedre lide. Men når det er sagt, så synes jeg altså stadigvæk at den fortjener en del stjerner, og den var rigtigt fin. Virkelig fin faktisk.

Det var bare lidt det, at jeg synes ham Jackson opfører sig virkelig hulemandsagtigt, og det generede mig helt vildt. Det mindede mig om en latterlig ekskæreste jeg engang havde, som ikke var til at holde ud. Jeg blev bare ved med at håbe på, at hun ville blive træt af ham, og det er jo ikke sådan det skal være. Man skal jo heppe på kærligheden i den slags bøger.
Der gik også frygteligt langt tid, før point of no return kom, og så blev problemet virkelig løst hurtigt, hvilket jeg synes er ret ærgerligt.

Når alt det dårlige så er sagt, så skal den have masser af ros for at være en ganske udmærket kærlighedshistorie. Jeg er nok ved at være ret kræsen, fordi jeg har læst så mange af dem, for hvis den stod alene, uden at jeg sammenlignede den med noget som helst, så er den slet ikke så dårlig. Den er faktisk rigtigt god og spændende. Jeg kan bare ikke lade være med at sammenligne den med de andre "Losing it" bøger, og der har den ikke en chance.

---

Bogen får 4 ud af 5 stjerner: ****



Ingen kommentarer:

Send en kommentar