søndag den 2. oktober 2016

Min måned i bøger #12 - September

                                    

I denne måned har jeg læst 7 bøger! 6 af dem er på billedet og den sidste var en rejsende bog, men det fortæller jeg mere om senere! September er gået vanvittigt stærkt og jeg har oplevet flere vidunderlige ting i denne måned! Jeg var til en lækker reception for Katja Berger og hendes nye bogbaby "De 7 synder", og det var fedt at være med til at fejre hende, lidt på afstand. Vi var også en tur i Aalborg til Bogbloggertræf, som var en helt vidunderlig oplevelse! Det er dog ikke blevet til så meget læsning i denne måned da jeg simpelthen har haft andet at se til, men lidt er også godt jo! Den sidste uge har jeg ligget syg på sofaen, så det er faktisk først i dag jeg er rigtigt oppe og er nogenlunde frisk igen! Imens jeg har været syg, har jeg mest bare set Netflix og den slags, da overskuddet til at læse bare ikke har været der. 

Jeg har haft besøg af "Den lille prins" som Rikke fra Flyv med mig har sendt rundt i det danske land. Nu har jeg sendt den videre til min søde kone, og det har været et skønt eventyr! Det er altid fedt at få besøg af de rejsende bøger! 

Jeg gør det lidt anderledes på bloggen i denne "Min måned i bøger", for det andet tog så frygteligt langt tid at skrive! Men altså! Jeg har jo læst "Ravnenes hvisken" som virkelig vandt mit hjerte! Den ville gå en milliard stjerner, hvis jeg kunne give den det! Og det er absolut den bedste bog jeg har læst i år! Derfor bør den lige nævnes! Det var så fedt at møde Malene Sølvsten til Bogbloggertræf og hun skrev en rigtigt fin hilsen i min bog! 

De andre bøger jeg har læst, har faktisk ligget på 4 eller 5 stjerner også! Og selvom mange af dem var vidunderlige, så kan de altså ikke slå Malene Sølvsten! Punktum! Dog skuffede Morika bogen bestemt heller ikke, og den føler jeg også lige jeg vil nævne! 

Jeg har mødt 3 af forfatterne til nogle af de bøger jeg har læst i september, og det har været så fedt! Udover Malene Sølvsten, har jeg jo mødt Katja Berger (eller.. tjekket hende ud lidt på afstand!) og Nick Clausen som var til Bogbloggertræffet. 

Det har været en vild måned og jeg er helt udmattet (men glad!) og jeg glæder mig til en ny måned uden sygdom! Hvor der forhåbentligt sker ligeså gode og spændende ting! Og der skal læses igennem jo! Selvfølgelig skal der det! 

Som en lille bonusinfo, kan jeg fortælle at vi både så Sara Bro og Mogens Lykketoft i flyet, da vi skulle hjem fra Aalborg.. ja ja, vi lever det vilde kendisliv! 

---


1 kommentar:

  1. Ravnenes hvisken bliver virkelig talt op med alle de pæne ord jeg efterhånden har læst rundt omkring i blogland.
    Men åh ha, bliver forventninger så monstro for store, kan jeg heller ikke lade være med at tænke?

    SvarSlet