søndag den 16. oktober 2016

Readathon #3 - Forberedelserne


Så er forberedelserne til Readathon endelig gået i gang! Jeg har nu besluttet mig for, hvilke bøger jeg skal læse og jeg glæder mig helt vildt, for jeg har virkelig høje forventninger til dem alle!

Først og fremmest skal jeg læse "Som du ser mig" af Cora Carmack, som er tredje bog i "Losing it"-serien. Jeg elskede de to første, så derfor håber jeg virkelig at denne kan leve op til mine forventninger. Jeg glæder mig i hvert fald helt vildt til at læse den!

Derefter vil jeg læse "Dinea - Modertræets datter" af Louise Haiberg. Nu har jeg fulgt Louise Haiberg i langt tid, og jeg har simpelthen ikke fået læst noget som helst af det hun har skrevet, så nu synes jeg virkelig det er på tide. Jeg glæder mig overdrevet meget og bogen er simpelthen så smuk at det halve kunne være nok. 

Til sidst vil jeg læse "Simon vs. verdens forventninger"  af Becky Albertalli. Jeg har læst et eller andet sted (eller flere steder) at den skulle være fantastisk! Så jeg vil give den en chance. Den er ikke ligeså lang som de andre bøger. og det tænker jeg er smart, hvis jeg er lidt læsetræt i slutningen af døgnet. 


Jeg glæder mig helt vildt til et lækkert døgn med læsning! Den kommer til at stå på masser af læsning (selvfølgelig) og så helt vildt lækre snacks. Det skal der bare til! Denne gang bliver det nok uden Babybel... jeg har spist så mange at jeg ikke længere kan lide dem (I know, det er en katastrofe!) OG jeg fik en dårlig Babybel??!! Det er det værste jeg nogensinde har smagt! Så nu tør jeg ikke købe dem i frygt for at de smager ligesådan. Suk. Men mon ikke vi finder på noget andet? Feta i tern lyder for eksempel ikke helt dårligt lige nu. Der skal næsten være en eller anden form for ost jo!

Jeg skal læse sammen med Julie, men jeg tror faktisk hun skal arbejde noget af tiden, så nu må vi se hvor meget hun kommer til at være her. Men det er altid rart at læse sammen med hende, for vi kender hinanden godt og så er det bare så hyggeligt.

Det bliver til 1072 sider i alt, hvis jeg får læst alle bøgerne og det regner jeg selvfølgelig med at jeg gør! Der kommer et indlæg som bliver opdateret i løbet af døgnet og jeg kommer selvfølgelig også til at poste spændende ting på Instagram og Facebook, så følg med!

Skal du være med til Readathon? Og hvilke bøger har du valgt at læse?

---

Readathon er en halvårlig begivenhed, og den starter på lørdag d. 22/10, klokken 14:00! Læs mere her: Dewey's 24 Hour Readathon 

---




3 kommentarer:

  1. Rigtig god fornøjelse søde Luna! Jeg skal selv arbejde fra 10-16, så ved ikke helt om jeg orker at læse med om aftenen <3 men måske lidt!

    SvarSlet
  2. Hej Luna,
    Uh, jeg anede ikke at Dinea var begyndt at bevæge sig ud i verden.
    Og hvor er jeg glad for at du synes den er smuk. :-D Jeg er helt enig og dybt taknemmelig for at Tellerup lod mig være kreativ med diverse kruseduller indeni. ;-)
    Hi hi, og måske er det en fordel at du ikke har læst Dæmondræberen. ;-)
    Rigtig god fornøjelse med Readathon. :-D

    SvarSlet
  3. En meget ambitiøst læsestak du har fået samlet dig, jeg er spændt på at se om du når det hele :)

    SvarSlet