lørdag den 22. oktober 2016

Readathon #3 - Mit læsedøgn (Opdateres løbende!)


(Okay... billedet blev ret dårligt, men sådan er det når det er mørkt udenfor... og så har vi røde gardiner, som ikke ligefrem gør det nemmere at tage billeder i ordentligt lys. Jeg håber I kan leve med det!)

---

13:17:

Så er jeg ved at være klar til Readathon og jeg glæder mig helt vildt. Jeg har allerede sat lækre ting på bordet og der er masser af kaffe på kanden. Jeg er stadigvæk helt vildt syg, men det er der bare ikke noget at gøre ved, for jeg vil være med. Det man ikke ser på billedet er, at på hylden nedenunder bordet, gemmer jeg alt mit snotpapir, næsespray, panodiler og halstabletter. Jeg synes bare ikke det skulle med på det fine, fine billede. Jeg skal som sagt læse mig igennem 3 bøger og jeg er spændt på at se om jeg overhovedet kan holde ud at læse, med alt det snot i ansigtet. Men jeg giver det et forsøg. Lige nu forsøger jeg at blive enig med mig selv om jeg skal have noget baggrundsmusik. Jeg tror det bliver sådan noget spa musik... det er altid så hyggeligt. Julie er på arbejde og kommer først hjem ved 19:00 tiden, men til gengæld laver hun aftensmad til mig (noget så fancy som frysepizza!) og aer mig hver gang jeg pudser næse. Nu vil jeg læne mig tilbage og se youtubevideoer indtil Readathon starter. 
Bonusinfo: Jeg har faktisk også feta i tern ude i køkkenet, som jeg helt sikkert skal snacke på senere.. bare hvis i undrede jer over hvor min obligatoriske Readathon ost var blevet af.

Er I klar til start?


15:55:

Så blev jeg færdig med den første bog, og den var ganske udmærket. Jeg har givet den fire stjerner på Goodreads, hvilket betyder at jeg rigtigt godt kunne lide den, men at den desværre ikke var helt så fantastisk som jeg havde håbet. Jeg brød mig desværre ikke særligt meget om den ene hovedperson i bogen, hvilket lidt ødelagde oplevelsen for mig. Men udover det, så synes jeg handlingen var rigtigt fin og at den er skrevet helt vildt godt. Jeg kunne faktisk bedre lide de andre bøger i "Losing it" - serien, men denne var altså også helt okay. Der kommer en længere boganmeldelse af denne bog en af dagene, da det er et anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof. 
Jeg har hostet en hel del den sidste time og min næse løber helt vildt meget, men jeg er klar til at prøve kræfter med den næste bog i min bunke. Lige nu glæder jeg mig bare til at Julie kommer hjem. Det er meget hyggeligere at holde Readathon, når man ikke er alene om det. 

Bonusinfo: jeg kan så overhovedet ikke smage noget af det slik vi har købt... fordi jeg er så mega forkølet. Skuffende. 


17:15:

Jeg er gået i gang med "Dinea - Modertræets datter" af Louise Haiberg, men jeg har enormt svært ved at koncentrere mig. Min næse løber helt vildt og jeg tror måske jeg har lidt feber igen. Jeg har i hvert fald besluttet mig for at holde en pause, og se om jeg får overskud til at læse mere i løbet af aftenen, men jeg regner ikke med noget. Det er så skide frustrerende, for jeg havde virkelig glædet mig til Readathon. Jeg skal selvfølgelig nok fortælle hvad der kommer til at ske, men det ser lidt sort ud lige nu. Men jeg har spist noget frysepizza, som jeg overhovedet ikke kunne smage. Om ikke andet var den varm.  

Hvordan går det med jeres læsning?

09:30:

Jeg vil forsøge at læse "Dinea - Modertræets datter" igen. Jeg er lige vågnet efter virkelig mange timers nattesøvn. Vi gik i seng ved 22:00-tiden, og jeg har sovet virkelig tungt, så det er altid dejligt. Jeg håber sådan at jeg kan få læst noget mere, men desværre er min forkølelse ikke meget for det. Men kaffen er drukket så nu er det bare på med læsebrillerne (som jeg ikke bruger, men stadig!) imens Julie køber morgenmad til os (som vi selvfølgelig fuldstændigt havde glemt alt om...) 
Har I sovet godt? Hvordan går det med læsningen?


12:17:

Jeg kom igennem bogen! Hurra! Den var slet ikke så tosset jo, men slet, slet ikke som jeg havde regnet med. Der var en del ord jeg skulle slå op, og det forstyrrede desværre læsningen lidt, men udover det så synes jeg det er en rigtig god og fin historie. Den synes jeg godt du kan være stolt af, Louise Haiberg! Jeg har derfor givet den fire stjerner på Goodreads, som den virkelig fortjener. Den var altså bare rigtigt spændende! Der kommer også en længere anmeldelse af denne bog på et tidspunkt, da det er et anmeldereksemplar fra Tellerup. 
Nu har min hjerne givet op, og jeg må nok indse at jeg ikke får læst mere i denne omgang, men det har været hyggeligt, selvom jeg var nødt til at give op i går aftes på grund af sygdom. 

Er I stadigvæk i gang med læsningen? Er I ved at være trætte?

Det var alt for dette Readathon. Jeg glæder mig allerede til næste gang, hvor jeg bestemt ikke regner med at være syg! Det blev til 822 sider læst i denne omgang, og det er jo slet ikke dårligt, alting taget i betragtning. 2 hele bøger fik jeg læst! Hurra! Nu vil jeg hoppe ind på alle jeres blogs og læse med. 

Vi læses ved til næste Readathon <3




11 kommentarer:

  1. Billedet er da perfekt til oktober måned Luna! Jeg er ked af at høre at du er syg, men læse kan man altid passe ind ;)
    Jeg ønsker dig et fantastisk læsedøgn.

    SvarSlet
  2. Åh, skal du læse Carmack? Glæd dig! Det er min yndlings i serien!

    SvarSlet
  3. Hvor er det altså bare hyggeligt, at du også er med! God læselyst - jeg glæder mig rigtig meget til at følge med! :)

    /www.mitbogunivers.dk

    SvarSlet
  4. God bedring og god læselyst :)

    SvarSlet
  5. God læselyst søde Luna og rigtig god bedring - jeg håber, at Julie pusler lidt om dig senere. <3

    SvarSlet
  6. Rigtig god læselyst, kære Luna - og god bedring <3

    SvarSlet
  7. God læselyst, trist at du er syg ☺

    SvarSlet
  8. Rigtig god læselyst og også god bedring! Blev selv syg under sidste readathon, og det er bare grufuldt så svært det er at fokusere på læsningen :(

    SvarSlet
  9. Årh, hvor er det dog træls for dig! Rigtig god bedring.

    SvarSlet
  10. Jeg håber, du får det bedre! Glædeligt Read-A-Thon :)

    SvarSlet
  11. God læselyst og rigtig god bedring :)

    SvarSlet