søndag den 27. november 2016

1. Advent - Et juledigt


Min juleengel

Stjernestøv og engleklang
fylder hele stuen
for der sidder du
med pletter på tøjet og rod i håret

Der er noget magisk ved dig
du giver mig julekriller og nissekinder
af kærlighed og begær
og du har ingen anelse

Når sneen drysser
og vi kysser
er alting fyldt med brunkageduft
små julekugler i min mave

Og jeg ved at det hele ender lykkeligt
for når jeg kigger på dig
lyser dine øjne med samme intensitet
som tusind julelys

Mit honninghjerte smelter
når du aer min kind
og synger højt og lyst
med på fine salmer

For du er min juleengel
mit december-mirakel
og vi behøver ingen mistelten
for at kysse hinandens hjerter

Af: Luna Mørup



Ingen kommentarer:

Send en kommentar