fredag den 25. november 2016

Boganmeldelse - Skæbnens kald (Dæmonherskerens arving #2)


Af: H. W. Klaris
Forlag: Tellerup
Sidetal: 248
Original sprog: Dansk

---

Pludselig tonede aftenens hændelser frem fra min omtågede hukommelse. Der havde været Halloweenfest på skolen, og Jay og jeg havde besluttet os for at prøve at være sammen igen. Da jeg tænkte på ham, blev tanken straks erstattet af en anden. Jay var blevet overfaldet af et monster. Sidste gang jeg så ham, lå han helt stille på stengulvet. (Citat s. 7)

---

"Skæbnens kald" er nummer 2 bog i serien om Dæmonherskerens arving. Efter Halloweenfesten vågner Ally ude i skoven, hvor hun bliver fundet af den mystiske Tristan. Langsomt samles vennerne, men nogen mangler. Jay er forsvundet og det samme er Louise og William. Ally er sikker på at hun har set en skygge nede i hullet i det hemmelige rum i kirken, og beslutter sig for at klatre derned for at se efter. Men pludselig er hun en del af noget meget mere skræmmende end hun nogensinde havde forestillet sig, og da hun møder Ezrael dernede går det pludselig op for hende at hun er noget ganske særligt i hans spil. Samtidig er der noget særligt ved Tristan som hun ikke kan forklare...

---

Selvom det er evigheder siden jeg læste den første bog i serien, kom jeg hurtigt ind i historien igen og hvor var den altså bare spændende. Bogen var super nem at læse og jeg kom lynhurtigt igennem den, da den både er skrevet rigtigt godt og samtidig er vildt spændende. Man må bare læse videre! Jeg er helt vild med hele idéen med dæmoner, hybrider og alt det overnaturlige i bogen, men jeg er faktisk også ret vild med Ally. Hun er en pige med ben i næsen, og det kan jeg rigtigt godt lide. I det sekund jeg lagde bogen fra mig, begyndte jeg at læse den næste bog i serien, for jeg måtte bare vide hvad der mon nu skulle ske!

Jeg er kæmpe fan af "Dæmonherskerens arving"-bøgerne og jeg kan slet, slet ikke få nok! Jeg vil bare læse mere om Ally og dæmonerne. For fanden altså, det er god læsning! Tak til Klaris for at have skrevet en virkelig god bog!

Bogen får 5 ud af 5 stjerner: *****



1 kommentar:

  1. Glæder mig så meget til at læse bog 3, slugte de to andre fordi de er så spændende :) glæder mig til at høre, hvad du synes om den :)

    SvarSlet