lørdag den 17. december 2016

Kære dagbog #2 - Luna 12 år




Så blev det tid til endnu mere dagbogssjov. I dag skal vi høre hvad den 12-årige Luna går og tænker. Mon ikke det både bliver sjovt og lidt pinligt?

- 14/10 - 2000
Hejza dagbog
I dag er det weekend, og jeg har været i City 2. Jeg så verdens lækreste dreng! Han var lækrere end alt i verden. Han var så pæn og havde buffalo og hår som Mikkel, Milles kæreste, en flot jakke og modebukser og alting! Jeg elsker ham! Uden at han ved det og jeg ser ham aldrig igen. Men sådan gik min dag.
Sommerferie, ostemad, gud hvor er jeg bare glad.
<3-ligst Sarah

(Det var så den dag jeg forelskede mig i en fremmed! Og den tid hvor det var stort med Z i alting. Jeg har også lavet et fint lille rim til sidst i hvert eneste dagbogsindlæg. Det er smukt jo!)

Kan I huske i mit sidste indlæg, hvor jeg skrev at jeg ikke troede jeg havde kysset Kruse nogensinde? Her er svaret:

- 6/1 - 2001:
Hej dagbog
Ved du hvad? Jeg har været sammen med Kruse. Vi kyssede, altså i S,P eller K og jeg kommer rigtigt sammen med ham. Så jeg er glad. I dag har jeg været hjemme hos Lyngsøe. 
Dyt båt, sov godt.
I love Kruse
Kærlig hilsen Sarah

(Så Lille Sarah Larsen var lidt slutty. Men kyssede vi nogensinde spontant? Jeg tvivler. Jeg var nok lidt bange for de der drenge, selvom jeg forelskede mig i dem på skift. Kruse var dog i mine tanker længere tid end de fleste andre!)

Her er endnu et indblik i lille Sarahs kærlighedsliv:

- 4/1 - 2001:
I dag har jeg 1 måneds jubilæum med at komme sammen med Kruse.
I dag, da jeg var inde på internettet og tjekke min e-mail (lover78@ofir.dk) - okay, der havde Kruse skrevet en der lød sådan:
Hej smukke!
Hvis jeg en dag spurgte dig om jeg måtte kysse dig på munden, hvad ville du så svare?
Hilsen Kruse.
Jeg skrev at det ville jeg sige ja til.
Jeg har været med Lyngsøe i sommerhus i dag. Der var tyve cm sne!
Dyt båt, sov godt.
Larsen.

(Om det så nogensinde skete er en anden historie... jeg var simpelthen så dårlig en kæreste! Hvad laver man egentlig som kærester når man aldrig ses alene og ikke kysser hinanden? Jeg tror også det var grunden til at vi slog op på et tidspunkt! Jeg var slutty på e-mail, men når virkeligheden bankede på, var jeg totalt kryster)

 Derefter flyttede jeg til Slagelse. Mit forhold til Kruse blev afsluttet ret brat. Jeg tror faktisk vi blev uvenner, fordi jeg var en mega dårlig kæreste (og fordi jeg var 12 år gammel og ikke engang turde at give et tantekys??!) - Herefter går det vidst mest op i veninder indtil jeg bliver omkring 14 år og får min første rigtige kæreste. 

Næste gang skal vi følge den 14-årige Luna. Gad vide hvad der sker i hendes liv? Ny skole, nye veninder og et helt nyt liv i Slagelse. Det er ikke nemt, men det bliver helt sikkert sjovt.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar