lørdag den 31. december 2016

Kære dagbog #5 - Luna 15-17 år (2004-2006)

Jeg er nu kommet hjem fra efterskolen, og begynder på Amtet i Roskilde, for derefter at begynde i tiende klasse i stedet, da jeg på ingen måde er klar til gymnasiet. Jeg forelsker mig først noget så voldsomt i punkerpigen. Derefter bliver jeg kastet ud i en forelskelse som er så slem, at den nærmest gør ondt, da jeg møder gothpigen, N.

d. 11/9 - 2004:
Halløjsa, her kommer Luna, frisk og frejdig. 
Hun har fået kæreste på, og det er hotte PUNKERPIGE!
Det er mere end fantastisk!
Jeg er i en drømmeverden!
Vi var sammen i går, og begyndte at komme sammen i dag.
Er så forelsket.
Elsker hende så ufatteligt højt.
L + PP
Luna.

(Forholdet holder desværre kun et par måneder, og mit hjerte bliver noget så knust, da hun slår op med mig. Jeg afslutter mit forløb på gymnasiet samme dag, og opgiver håbet om nogensinde at finde kærligheden igen.)

15/11 - 2004:
Single igen.. Jeg har mistet mit livs kærlighed. Jeg har ikke lyst til noget. Hmm..
Dropper gymnasiet... er også røget ud af musicallen.
Skal nok på X-class.
Hmm..
Jeg er træt af det hele lige nu, men skal vi ikke håbe på at dagen i morgen ser lysere ud?
Luna.

(Stakkels lille Luna. Hun var virkelig vild med punkerpigen. Men der gik heldigvis ikke langt tid, før hun forelskede sig på ny, og på den måde kom videre med sit liv. Punkerpigen blev faktisk en rigtigt god veninde til sidst.)

d. 21/2 - 2005:
Jeg blev forelsket i dag... eller jeg indså det i dag. Mest fordi hun skrev hun var i mig!
Jeg havde lyst til at skrige og juble af glæde.
Men i stedet smilede jeg bare og rødmede for mig selv.
Jeg er så glad og lykkelig!
Endelig fik jeg hende.. min herlige N.
Dog er vi ikke kærester endnu, men jeg ser voldsomt frem til dagen.
Jeg er håbløst forelsket.
Luna.

(Det var den slags forelskelse som var helt usund. Jeg elskede hende så meget at jeg troede jeg skulle dø. når vi ikke havde kontakt. Det var helt vildt. Men sådan er den slags teenage-forelskelser vel sommetider?)

d. 8/6 - 2005:
Luna fik endelig sin N. Endelig blev de kærester!
Hurra! d. 6/6. Sådan noget er bare helt fantastisk. Jeg er helt væk.
Hun er bare det bedste nogen kunne ønske sig!

(Så blev vi altså kærester, og var faktisk sammen i 14 måneder selvom forholdet sommetider var noget hårdt.)

d. 6/7 - 2005:
Hurra... i dag har mig og N været kærester i en måned! Hun sendte mig gaver... en halskæde med flagermus og en super flot lighter. I love my girl. Hun må aldrig forlade mig. ALDRIG!
Luna.

6/11 - 2005:
N og jeg skulle endelig fejre vores 5 måneders dag sammen. Vi tog ud i skoven kl. 23:00 og var der ude tyve minutter i tolv. Det var smukt og mørkt, men stadigvæk med lysglimt ude fra. Da klokken slog tolv, kyssede vi hinanden - og da vores læber skiltes fra hinanden, sad hun med en åben æske i hånden. I æsken var der en ring. Hun sagde så: "Vil du være min for altid?" Jeg tog chokeret og med bankende hjerte, hænderne op til ansigtet og svarede ja.
Det var perfekt.
N + Luna
Blev forlovede d. 6/11 - 2005.
True love forever.

(Så jeg blev altså forlovet da jeg var 17 år gammel... Jaeh... Jeg tror ikke engang jeg fortalte det til mine forældre? Jeg regnede nok ikke med at blive gift i hvert fald.)

d. 6/8 - 2006:
Hun skrev at hun var usikker på om hun fik følelserne tilbage denne gang?? 
Hvad fanden skal jeg nu tro?
Hvis hun er så fucking usikker, hvorfor i helvedet, slår hun så ikke op??
Lige nu ønsker jeg næsten at hun slår op, så har jeg i det mindste fået klart svar.
Men nej, endnu engang sidder jeg i en tågedis af uvished. FUCKING LORT!
For helved, N. Bestem dig dog. Vil du have mig eller ej?
Jeg vil være din så længe du vil have mig, hvis bare du kunne lade din vrede og forvirring gå ud over en anden person.
Jeg har ikke gjort noget der gør at jeg har fortjent at alt din vrede går ud over mig.
Jeg vil hellere miste hende, end at gå igennem dette helvede gang på gang.
Det kan snart ikke tælles på to hænder. Den pige glemmer sommetider hvor skrøbelig jeg er. Jeg har følelser og et fucking lorte hjerte der bliver mere og mere ødelagt, hver eneste gang hun gør det pis!
Hvis dette er slutningen på forholdet, vil jeg glæde mig over at det også er slutningen på at hun leger med mine følelser!
Men samtidig vil jeg græde 10000 tårer, fordi jeg har mistet noget så kostbart som kærligheden selv.
Jeg ELSKER den pige af hele mit hjerte og af hele min sjæl.
Ville ønske jeg aldrig havde mødt hende!
Aldrig!
Luna.

(Vi slog op kort tid efter, og selvom jeg troede jeg skulle dø, så kom jeg altså videre! Jeg vil gerne lige påpege at N og jeg sommetider snakker sammen den dag i dag, og hun er altså skide sød! Jeg stod nu og var single for første gang i meget lang tid... hvad skete der mon så?)

Jeg vælger at afslutte mine dagbogsindlæg her, da resten hverken er spændende eller særlig behagelig læsning. Jeg skulle igennem et rædselsfuldt forhold, som jeg slet ikke har skrevet om, hvorefter jeg mødte en fyr, som jeg forelskede mig voldsomt i. Desværre var det et kort forhold, og jeg var simpelthen så knust bagefter. Men det var så der, jeg mødte Julie. Midt i mit livs hårdeste periode, kom hun og tog mig med storm. Det er 7 år siden, og jeg fortryder ikke et sekund, at jeg kyssede hende lige der på Roskilde Festival. Jeg stoppede med at skrive dagbog da jeg mødte Julie, så der er simpelthen ikke noget at skrive fra de sidste 7 år, men om ikke andet har jeg oplevet en del, og ikke mindst fandt jeg mit livs kærlighed.  


Det har været så sjovt at lave de her indlæg, og at læse i mine gamle dagbøger. De har faktisk givet mig inspiration til at begynde at skrive dagbog igen. Så det kan være at der kommer nogle helt friske indlæg om 10 år. Hvem ved?




Ingen kommentarer:

Send en kommentar