torsdag den 29. december 2016

Mine julegaver 2016

Jeg elsker at se hvad andre folk har fået i julegave. Både på blogs og på YouTube. Det er simpelthen bare så hyggeligt, og så synes jeg også man får en masse inspiration til hvad man selv kunne tænke sig. Det er så spændende at følge med i, hvad andre folk køber eller får i gave, og jeg elsker at se hauls på YouTube. Jeg ved ikke rigtigt hvorfor, men det er bare fedt. Så derfor tænkte jeg at jeg ville vise hvad jeg selv har fået i julegave i år! Jeg er så taknemmelig for alle mine gaver, og jeg elsker dem alle!



Af verdens bedste veninde, Diana, fik jeg et gavekort til Matas! Jeg har brugt det på at købe Marc Jacobs Daisy Blush parfume, da jeg har ønsket mig den i evigheder. Den dufter simpelthen så fantastisk!

 Af min søde kone, Julie, fik jeg blandt andet denne contouring palette fra Maybelline, som jeg ikke ved om jeg skal bytte endnu, da hun ved et uheld også gav mig noget lignende i adventsgave. Jeg er dog lidt hooked på at prøve highlighteren, så det kan godt være jeg beholder den.



Julie gav mig også denne lækre, røde læbestift fra Nyx, som jeg virkelig glæder mig til at bruge. Jeg har ønsket mig en ordentlig rød læbestift i evigheder, fordi den jeg har er fra Normal og har kostet 15 kroner. Det er ikke ligefrem den bedste læbestift. Så jeg glæder mig helt vildt til at prøve denne, og den er bare så smuk.


Jeg har snakket om denne fine kaktusvase i evigheder! Julia Sofia (fra YouTube) har en i en større udgave på sit værelse, og jeg synes simpelthen den er så fin. Jeg fik den lille udgave, som kan købes i Bahne, af Julie og jeg er så vild med den. Jeg elsker bare kaktusser. 


Jeg samler på smukke kopper, og jeg har virkelig længe ønsket mig kopper i god kvalitet. Dem jeg har i forvejen er smukke og jeg elsker dem alle, men oh my, hvor jeg elsker mine nye Royal Copenhagen-kopper. Jeg fik to af dem af søde, søde Julie og jeg er så vild med dem. Nu kan jeg drikke min elskede kaffe med stil.


Jeg fik også to Le Creuset-kopper af Julies far og hans kæreste. De er grå og virkelig, virkelig flotte. De pynter så fint i min samling, og jeg er så glad for dem!


Det er vidst ingen hemmelighed at jeg elsker funkoer, og jeg fik disse af Julie. Belle, tekanden, den lille kop og lysestagen (alle fra Skønheden og udyret) - se bort fra den lille funko uden hoved... eller... hovedet er det, jeg har bare tabt den, så hovedet ligger ved siden af. Jeg er så vild med dem, og de pynter så fint på bogreolen.


Min Secret Santa var Karina fra Crossing Journeys, og hun gav mig to fine, fine bøger og en masse guf. Pakken var forsinket, så jeg fik den først den 27. december, men jeg blev så glad da jeg åbnede den. Jeg fik denne lækre bog, som jeg selv har været ved at købe flere gange, og jeg glæder mig helt vildt til at læse den.

Jeg fik også den fineste udgave af "A Christmas Carol", som jeg samler på, og den er bare så lækker. Jeg er virkelig overrasket og glad. Tak til min søde, søde Secret Santa.

Det var vidst alt for denne jul. Jeg har fået penge af min søde far, mine bedsteforældre og Julies mor og de ramte bare plet, da vi har været så fattige hele julen, så det var fantastisk at have lidt luksus. Vi fik også en julekurv af Julies far og hans kæreste, men den har vi åbnet og spist/drukket. Vi fik også en tur i IKEA af Julies mor, og det har virkelig pyntet på lejligheden! I år ønskede jeg mig faktisk ikke bøger, så dem er der kun lidt af, men jeg håber I har hygget jer med at se hvad jeg har fået.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar