lørdag den 11. februar 2017

Forfatterinterview #2 - Mark Liebst


Mark Liebst er forfatter til ungdomsbøgerne "Nikolaj: bøsser, bumser og beskidte sokker" samt "Stop dig selv, Tobias", som jeg virkelig har rost meget. Derfor har jeg besluttet mig for at lave et lille interview med den søde Mark, som heldigvis sagde ja til at svare på mine mange spørgsmål. 




1.       Fortæl endelig lidt om hvem du er, og hvilke bøger du har udgivet.

Jeg er ungdoms- og pubertetsfatter, jeg er 24 år og bor på Fyn sammen med min kæreste Daniel. Jeg blev første gang bogaktuel i februar 2016 med ”Nikolaj – Bøsser, bumser & beskidte sokker” og i juli 2016, udgav jeg min anden bog ”Stop dig selv, Tobias!” Jeg skriver primært ungdomsromaner, til drenge, der omhandler seksualitet, pubertet, pinligheder osv.

2.       I ”Nikolaj: Bøsser, bumser og beskidte sokker” skriver du om en homoseksuel fyr på 15, som kæmper med lidt af hvert. Hvor kommer inspirationen fra? Den usikkerhed han føler, og de problematikker som opstår, er det noget du har hentet fra dit eget liv, eller er det hele fiktion?

Inspirationen til Nikolaj kommer dybt inde fra mit hjerte. Mange af de ting jeg skriver om, er ting jeg enten selv har oplevet, nogle af mine venner har oplevet, eller noget jeg ville ønske at jeg selv havde oplevet. (Det skal lige siges, at når jeg skriver pinlige ting som mine venner har oplevet, så spørger jeg dem altid først om jeg må udgive det! De synes det er sjovt når jeg tager deres rædsler med ind i mine universer. Heldigvis!) Med hensyn til Nikolaj, er han min modsætning. Han er godtroende, naiv og en meget stille og genert dreng. Det eneste vi har til fælles, personlighedsmæssigt, er vores livlige drømme og evnen til at skabe en drømmeverden i sit hoved, når man ikke finder sig tilpas i den virkelighed man befinder sig i. Mine egne teenageår gik med psykiatri, spiseforstyrrelse og selvskade. Det startede da jeg var 14 år, så jeg gik naturligvis glip af en masse ting, som helt almindelige mennesker får lov til at opleve i de ”sjove år.” Historien om Nikolaj og hans univers, er et forsøg på at genskabe min egen tid i niende klasse, og få tingene til at gå anderledes end de faktisk gjorde. Jeg ønsker at Nikolaj skal være alt andet end det jeg selv var. Jeg har det meget bedre i dag, end jeg havde dengang, men Nikolajs liv, skal gå i en helt anden retning.


3.       Kommer der flere bøger om Nikolaj eller hvad er dine planer?

Der kommer så meget en efterfølger til Nikolaj! Planen sidste år, var oprindeligt at nummer to skulle udkomme 1 februar 2017, men det har jeg på ingen måde kunne nå. Der fulgte rigtig meget succes og lignende, med at springe ud som forfatter, så jeg har ikke haft så meget tid til at skrive, som jeg gerne ville have! Jeg har to andre udgivelser der kommer her til foråret, og lige efter det, bliver der plads i kalenderen til at sende Nikolaj og hans læsere ud på nye eventyr! Planen inde i mit hoved er stadig at der skal komme tre bøger om Nikolaj. Jeg har også en sjov idé til en evt. fjerde udgivelse i hans univers. Men det er naturligvis super hemmeligt, og kommer ikke til at ske før omkring 2019, når serien er færdig! Det afhænger jo også af om mine læsere hænger ved, eller om opmærksomheden på mig, til den tid, er faldet til jorden. Men det krydser vi fingre for, ikke sker.

4.       I ”Stop dig selv, Tobias!” skriver du til gengæld om en heteroseksuel dreng. Hvordan kan det være at du valgte at skrive om ham, i stedet for om homoseksualitet?

Tobias kom til mig meget pludseligt sidste sommer, da jeg sad og læste i eftermiddagssolen ude i min have. I min underbevidsthed ønskede jeg nok ikke at have to bogserier der omhandlede en homoseksuel hovedperson, men der var ikke så meget at rafle om, da jeg første gang snakkede med Tobias. Han er tretten år, og hans hjerne er et helt andet sted, end på et seksuelt plan. Han er først lige havnet i puberteten, og er stadig ude på drengestreger. Med hensyn til Tobias, kan vi sagtens snakke om at man kan se rigtig meget af mig i ham. Han minder utroligt meget om mig, som jeg selv var dengang og generelt er der rigtig mange ting med fra mit eget liv. Nok flere ting, end jeg helt har lyst til at indrømme, haha! I historien om Tobias, møder vi Liam, som fortæller at han er bøsse, og planen er, uden at afsløre for meget, at bogserien om Tobias, skal se homoseksualitet udefra, modsat bogserien om Nikolaj, hvor vi oplever den indefra, fordi han selv er det. Efter jeg udgav ”Nikolaj – Bøsser, bumser & beskidte sokker” var der mange skoler der tog budskabet til sig, og fik mig til at besøge deres elever, og tale med dem om emnet. Bogen var næsten meget mere populær blandt heteroseksuelle drenge, en blandt homoseksuelle. De var bare så glade for at læse en bog skrevet til drenge, af en dreng, om at være en dreng. Det overraskede mig meget, og fik mig til at tænke på, at alle drenge i virkeligheden mangler en form for pubertetshelt, der kan tage dem med ud på en masse pinlige oplevelser, i menneskets sjoveste og mest uskyldige periode af livet.



5.       Du går meget op i at være åben omkring seksualitet og alle de ting, som de fleste synes er lidt pinlige. Hvordan kan det være? Du skriver for eksempel meget om tissemænd og de forskellige følelser man går med, som dreng/fyr. Forsøger du at fjerne et tabu, eller er der en helt anden grund?

Det er nok det eneste der er planlagt i mine bøger, inden jeg går i gang med at skrive dem. At have fokus på sex, følelser og fantasier er virkelig vigtigt for mig. Efter min mening, er der alt for få bøger til drenge der handler om puberteten. Til piger er der næsten overflod af sådanne bøger, og det undrer mig meget. Selvfølgelig er der en dybere mening bag. Som sagt, kæmpede jeg selv med spiseforstyrrelse og selvskade i mine unge år, og jeg var ikke særlig glad for mig selv eller min krop. Det ville jeg inderligt ønske at jeg ikke havde brugt så meget tid på, så derfor har jeg sat mig for at det skal være et naturligt emne i mine bøger, i denne genre i hvert fald. Det er så vigtigt for mig at beskrive puberteten som en kaotisk, men solrig og hylende morsom tid og jeg håber at mine læsere vil blive hjulpet til at se sig selv, i mindre selvkritisk og skamfuldt lys. Vi kan ikke spilde tiden med at skamme os over at onanere, eller bruge halvdelen af vores tanker på at se negativt på os selv. Vi er alle som vi er, og det fandeme godt nok!

6.       Går du med tanker om at skrive en ”pigebog” også, eller er det for langt fra din egen verden? Hvis du gør, vil du så egentlig skrive om at være en lesbisk pige eller om at være heteroseksuel?

Den eneste pigebog jeg har på tegnebrættet er ”Alle Tissekoner Har Hjerter” der udkommer til foråret. Den er i øvrigt tvilling til ”Alle Tissemænd Har Hjerter” der udkommer samtidig. Det er samtalebøger med 200 piger og 200 drenge, om deres seksuelle erfaringer og tanker om deres krop og kønsorgan. De er hundrede procent autentiske, og handler ikke om hvordan puberteten burde være, men om hvordan den var for 400 af os! Jeg kommer nok ikke til at skrive en pubertetsbog til piger, da jeg nok vil føle mig på udebane. Jeg tror det er svært at beskrive andet, end det man selv kender til, når det omhandler så ømt et punkt, som jeg synes at puberteten er. MEN! Jeg ved at der for tiden er en kvindelig karakter der er begyndt at besøge mine tanker, og jeg ved at hun har en voldsom spændende historie at fortælle! Så en kvindelig hovedperson, ja, men i en pubertetsbog, nej.

7.       Nu hvor du skriver så åbent omkring det der med at være ung dreng. Hvordan har du det så med din egen seksualitet og de ting du selv kæmper med. Er du sådan en person som er meget åben, eller gemmer du tingene lidt væk?

Jeg er selv homoseksuel, og det har jeg været åben omkring siden 2007, da jeg selv var femten år. Generelt er jeg meget åben og skammer mig ikke selv over nogle ting. Hverken min seksualitet eller mine psykiatriske diagnoser. Derudover vil jeg sige, at det er meget bevidst at jeg ikke skriver om psykiatri i mine bøger osv. Jeg synes allerede at det vrimler med ungdomsbøger der omhandler spiseforstyrrelser, selvskade, stofmisbrug osv. og det er virkelig positivt, men jeg føler nok at det der skal siges om det emne, er blevet sagt i litteraturen allerede. I det store hele gemmer jeg ikke mine dårlige erfaringer, og mine negative sider af min personlighed væk, for andre mennesker, men jeg har heller ikke et behov for at tale om dem, med mindre det er relevant for samtalen, som det fx var lige nu. Jeg ville ikke ændre på min fortid eller min seksualitet hvis jeg fik muligheden, men jeg elsker at skrive historier om hvordan mit liv kunne have set ud, hvis det var gået anderledes. Drømme og nysgerrighed er det bedste jeg ved.

8.       Det virker som om du, med dine bøger, forsøger at være rollemodel for unge drenge, som har det svært med de ting som sker i puberteten. Har du selv haft en god rollemodel, da du voksede op, eller er det netop derfor det er så vigtigt at skrive bøger som kan hjælpe de unge?

Jeg havde selv en fantastisk rollemodel i en ungdomsbog! En af de eneste det lykkedes mig at finde som elleveårig i folkeskolen. Bøgerne var af den hollandske forfatter Haye van der Heyden. Bøgerne hed Små Kys, Flere Kys, Kys og Kram, Den Første Gang, og Er Det Kærlighed? De handlede om Jakob, der var helt vildt forelsket i Rosa. Jeg elskede at følge med i Jakobs liv, og jeg kan stadig finde på at tage dem ud af bogreolen og genlæse dem. Udover Jakob, var mine rollemodeller mest fra film og musik. Jeg elsker superhelte som Spiderman, Batman og Robin. Dem har jeg set enormt meget op til. Af musikere er jeg kæmpe fan af Avril Lavigne, Marilyn Manson og Lana Del Rey. Faktisk, gør jeg ret meget ud af at nævne nogle af mine egne rollemodeller i mine bøger. Jeg tager imod al den inspiration jeg kan få, og jeg er heller ikke bleg for at kaste lidt ekstra reklame på de ting der betyder meget for mig, og som kan bringe noget godt til historien. Avril Lavigne nævnes fx i ”Stop dig selv, Tobias!” og Lana Del Rey nævnes i ”Nikolaj – Bøsser, bumser & beskidte sokker” sammen med både Spiderman, Batman og Robin. Det synes jeg er sjovt og det gør det også meget mere personligt for mig, at give lidt af mig selv videre, til både Nikolaj og Tobias.

9.       Hvordan er din skriveproces? Beslutter du dig bare for et emne, og så skriver løs indtil den er der? Skriver du i intervaller, eller har du en helt anden måde at skrive på?

Oftest opstår en historie ud af det blå, og så går jeg øjeblikkeligt i gang med at skrive den. Jeg stopper sjældent førend jeg har fået det hele med. Nikolaj tog mig 4 uger at skrive, og Tobias tog mig kun 6 dage at skrive. Jeg planlægger ikke noget inden jeg går i gang, da jeg på den måde føler at jeg bedre kan holde mig tro til mine karakterer. Det er først når alt er skrevet, at jeg går i gang med at lægge en rød tråd ind, der får det hele til at give mening. Det der er den egentlige skriveproces for mig, er alt det der kommer bagefter… Rettelser, omformuleringer, tilføjelser, korrekturlæsning, design af omslag, markedsføring, osv. Det er, hånden på hjertet, oprigigt røvsygt. Haha. Men det er jo nødvendigt for at få det hele til at gå op. Når jeg skriver selve historien, forsøger jeg at lade mine hovedpersoner føre ordet, og vride min fantasi for alt hvad den har, uden at tænke for meget selv. Det er lettest for mig, selv at gribe ind når jeg er helt færdig. Ellers ville jeg være alt for selvkritisk og bare ende med at slette hver anden sætning jeg skriver.

10.   Har du altid skrevet historier? Som regel har de fleste forfattere jo skrevet hele deres liv, men der er også enkelte som først har fået inspiration senere i livet. Hvordan er det med dig?

Jeg har mere eller mindre skrevet historier og digte hele mit liv. Jeg har altid haft en livlig fantasi, og altid elsket at dyrke den. Jeg fortæller tit mig selv historier inde i hovedet når jeg fx går en tur i skoven. Det er mit frirum at befinde mig i naturen. Det er super let for mig at lade fantasien stikke af, når jeg er udenfor i den friske luft og jeg går ture uanset om det regner, sner, eller er fuld solskin. Faktisk var jeg den eneste elev i min folkeskoles historie, der blev fritaget fra sløjd, for at skrive danskstile i stedet for. Jeg var en idiot til at arbejde med træ, så min søde dansklærer redede mig for ydmygelserne og lod mig skrive blodige gyserhistorier om massemordere i stedet for. Haha. Det var i femte klasse.

11.   Hvordan er dit liv blevet efter du har udgivet de to bøger? Er der noget som har ændret sig i din hverdag, eller er det meget stille og rolig?

Min hverdag er lidt som den var før, men jeg oplever at jeg har et behov for at isolere mig mere, end jeg havde før. Jeg bruger også sociale medier langt mindre privat nu. Jeg har rejst meget rundt med mine bøger, holdt receptioner, signeringer og foredrag, og det var virkelig sjovt, men jeg har opdaget at jeg ikke har det så godt med at være en offentlig person. Jeg kan godt blive usikker på mig selv, og føle mig tåbelig og irrelevant. Jeg har været virkelig heldig med hensyn til hvor godt mine bøger er blevet taget imod, og jeg er mine læsere evigt taknemmelig! Men det er da underligt at få så mange henvendelser på de sociale medier osv. fra folk der har læst mine bøger, og som virkelig har fået noget godt ud af dem. Det er både børn og forældre der kan finde på at skrive og komplimentere mig. Det er fedt! Der er også rigtig mange fremmede der smiler til mig og nævner mine bøger i mit lokalområde når de ser mig, eller min kæreste. Det er dejligt, og jeg bliver altid glad når det sker.

12.   Har du egentlig udgivet andet end Tobias og Nikolaj-bøgerne?

Det har jeg ikke nej! Så man kan vidst godt sige at jeg har været heldig, med hensyn til min debutroman. Det er fantastisk! Men som du nok kan fornemme, har jeg en lang række materiale yet to come!

13.   Som bogblogger er jeg jo næsten nødt til at spørge: læser du mange bøger selv? Og har du en yndlingsbog?

Jeg elsker bøger! Jeg har en del bøger i mine reoler og jeg elsker at læse. Af danske forfattere er jeg helt vild med Kenneth Bøgh Andersen, der blandt andet har skrevet Den Store Djævlekrig, som jeg er fuldstændig hysterisk med! Den er genial. Lige for tiden læser jeg Harry Potter, men jeg har ikke så meget tid, som jeg gerne ville have. Det er blevet sværere for mig at slappe af med bogstaver, efter jeg selv er begyndt at skrive bøger, og det er jo det mit liv handler om nu. Min yndlingsbog i nyere tid må være De Sidste Jomfruer I Verden af Lucy Ivison og Tom Ellen. Den var hylende morsom! Og ellers må det være Send Mere Sex af Anne Grethe Bjarup Riis. Hun er intet mindre end fantastisk og jeg har stadig den tredje bog i serien til gode, men jeg har købt den, så den er klar til mig, når jeg har tid!



Du kan følge Mark Liebst her:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar