tirsdag den 14. februar 2017

Forfatterinterview #3 - Sandra Schwartz


Sandra Schwartz er fra 1979 og bor i Valby sammen med sin familie. Hun er forfatter og har blandt andet skrevet bøgerne "Se mig nu" og "Mig Maja", men også "Et strejf af magi"-bøgerne, og så udkommer hendes nye roman "Sort Lucia" snarest!

I dette interview kommer jeg til at sætte fokus på ungdomsbøgerne ”Se mig nu” og ”Mig Maja”. Da forfatteren også har skrevet en del bøger til et lidt yngre publikum, synes jeg at disse 2 bøger er mest relevante i forhold til mig og til bloggen.

---



1.       ”Se mig nu” handler jo om en pige på 14 år, som har det lidt svært. Hendes lillebror er syg, og hendes bedste veninde er pludselig begyndt at være sammen med en anden pige fra klassen. Hvor har du fået inspirationen fra, til den fortælling? Er det alt sammen opdigtet, eller er der også noget fra dit eget liv, og dine egne teenageår, som går igen i historien?

Inspirationen kommer faktisk fra mit allerførste kommunikationsjob. Der havde jeg en kunde - en forening, der arbejdede for kræftramte børn og deres familier – og jeg var bl.a. med til arrangementer for at lave PR. Jobbet berørte mig meget, og det var også her, at jeg stiftede bekendtskab med søskendeproblematikken – altså når søskende kommer til at stå i skyggen i familier med kræftramte børn. Jeg kunne ikke slippe den, og pludselig meldte Eva og hendes historie sig, og jeg måtte skrive den.

2.       Samtidig med at ”Se mig nu” er en rigtig fin fortælling, som indeholder de fleste ting som en god ungdomsroman bør indeholde, så har den jo også flere vigtige budskaber. Blandt andet synes jeg det er utroligt vigtigt, at der bliver sat fokus på jalousi og netop den følelse man har i kroppen, når man bliver overset derhjemme eller glemt af sin veninde. Har det også været vigtigt for dig, da du skrev bogen, eller kom det lidt af sig selv?

Det kom meget af sig selv, fordi Eva er, som hun er. Hun vender ting indad og gør måske ved første øjekast ikke så meget væsen af sig, men det betyder ikke, at der ikke foregår en masse inde bagved. Jeg vil ikke sige, at jeg er som Eva. Jeg er nok mere udadvendt, men der er mange følelser og tanke- og handlemønstre hos hende, som jeg kan genkende i mig selv, og som har gjort det lettere for mig at skrive hendes historie. Derudover synes jeg også, det er super vigtigt at sætte spot på de grimme følelser. Dem skal der også være plads til. De skal ikke gemmes væk. Ikke fordi de skal have lov til at fylde for meget eller tage over, men det er vigtigt at anerkende, at vi alle har tanker og følelser, som ikke er kønne, men som er okay, og er med til afspejle den situation, vi er i.

3       ”Se mig nu” handler jo om pigen Eva, som er veninder med Maja, som også er hovedpersonen i ”Mig Maja”. Og de to piger går igen i hinandens historier. Kan det forventes at der også kommer bøger om de andre personer i bøgerne. For eksempel Katrine?

Det har faktisk hele tiden været meningen, at jeg skulle skrive om Katrine også. Og jeg vil stadig også gerne! Men Katrine er nok den af pigerne, der minder mindst om mig selv, og derfor har jeg ikke helt fundet hendes stemme endnu. Faktisk har jeg et udkast til en Katrinebog liggende – men bogen er slet ikke god nok. Jeg kom simpelthen aldrig rigtig ind under huden på hende. Og for mig er det vigtigt, at hun selv kommer til mig. Ellers bliver det forceret, og så kommer det ikke til at fungere. Så måske kommer der en bog mere – og måske ikke J




   ”Mig Maja” handler om Maja på 14 år, som har det svært med sin krop, og langsomt udvikler en spiseforstyrrelse. Er det vigtigt for dig, at der bliver sat fokus på spiseforstyrrelser og kropsidealer blandt unge piger?

Det er enormt vigtigt for mig! Jeg er selv vokset op med at være meget usikker på mig selv og min krop og havde også i en periode et usundt mønster med at kaste op, når jeg havde overspist. Uden at det heldigvis udviklede sig. Derfor er det også vigtigt for mig at skrive om emnet nænsomt – uden at male fanden på væggen – mere så emnet bliver et slags obspunkt, en stresssituation. Jeg tror, der er rigtig mange ting og situationer, som de unge selv håndterer sammen med deres venner og kærester, uden forældre eller andre voksne nogensinde bliver involveret, og uden at det udvikler sig alvorligt. Dermed ikke sagt, at den slags ikke skal tages alvorligt! Det skal det altid. Men lige så skrøbelig og usikker man er som ung, ligne så stærk og ressourcefuld er man også. At være ung er en linedans, nogle gange mister man balance og er ved at falde i afgrunden, men for det meste går det godt.

         Hvem kan du bedst lide af de 2 veninder? Eva eller Maja? Er der en af dem du kan relatere bedre til en den anden?

Ej, det er et tarveligt spørgsmål J Det kan jeg ærligt talt ikke svare på. Som forfatter er man jo nok ret skizofren. Forstået på den måde at alle ens karakterer afspejler noget i en selv. Jeg holder virkelig meget af dem begge, nogle af deres sider kan jeg bedre relatere til end andre, men det gælder dem begge.

6.       Har det hele tiden været bevidst at begge historier skulle udvikle sig til en slags kærlighedshistorier til sidst, eller kom den idé først senere i skriveprocessen?

Det er faktisk sjovt, du stiller det spørgsmål. For det er altid kærlighedshistorien, der kommer til mig først. Jeg er simpelthen en sucker for kærlighed, og i lang tid har jeg troet, at kærligheden skulle være mit primære fokus, når jeg skrev. Med tiden er det så gået op for mig, at selv om jeg elsker en god kærlighedshistorie, så skal der helst også være noget andet på spil. Venskab, familie, skole, udfordringer, problemer mv. Og derfor er kærlighedshistorien i begge bøger også endt med ikke at fylde så meget, som jeg først troede, den ville komme til. Meeen den er der, og jeg elsker det – der er ikke noget så skønt som at læse og skrive om den første forelskelse og det første kys <3

7    Du skriver jo meget om piger, hvilket er forståeligt, da du selv er en pige og det derfor helt sikkert er nemmest. Kunne du overveje at skrive ungdomsbøger til drenge også? Eller er det for langt fra din egen verden?

Jeg vil faktisk rigtig gerne skrive til drenge også. Og jeg har fx skrevet den korte, fuldt illustrerede ungdomsbog Festen på Alinea, som har en dreng som hovedperson. Men det er også bare sværere at skrive for mig. Det tager mig længere tid at finde tonen, og jeg er af gode grunde flere gange nødt til at rationalisere mig frem til, hvordan jeg tror, en reaktion vil være, end når jeg skriver om piger, hvor jeg intuitivt kan føle mig frem. Men det er en udfordring, jeg gladeligt tager imod, og jeg har også et projekt i støbeskeen … som jeg dog ikke kan løfte sløret nærmere for lige nu.

8    Hvordan er din skriveproces ellers? Skriver du på en bestemt måde, har du en skrivebog til idéer, eller hvordan er den del for dig?

Jeg har ikke en skrivebog til idéer. Det har jeg haft, men jeg var elendig til at bruge den. Jeg havde den aldrig ved hånden, når jeg fik en idé (jeg kan få idéer på alle tidspunkter og alle steder). Til gengæld har jeg min telefon. Så jeg bruger notesprogrammet i den til at skrive idéer i. Min skriveproces har i lang tid været det rene kaos for mig. Forstået på den måde at jeg overhovedet ikke kunne finde noget mønster i den. Men nu har jeg efterhånden skrevet så mange bøger, at jeg alligevel har fundet nogle holdepunkter. Det er altid svært for mig at starte på en bog – lige meget hvor genial en idé jeg har fået, så er det hårdt slidt at komme i gang og ramme tonen. Jeg går sindssygt mange gange i stå og må starte forfra, og det føles oft, som om der går uendelig lang tid, før jeg ligesom rammer det rigtige og ryger i flow. I starten forsøgte jeg hele tiden at finde ud af, hvordan jeg kunne optimere den proces. Men nu har jeg ligesom bare erkendt, at det er sådan, jeg arbejder.

9     Du har jo skrevet bøger både til teenagere og til de lidt yngre piger. Hvad kan du bedst lide at skrive, og hvordan kan det være at du har valgt at skrive til unge i stedet for de voksne?

Jeg kan super godt lide at skrive varieret. Jeg har ikke lyst til kun at skrive i en genre eller til en målgruppe. Det er fedt at lave noget forskelligt. Når jeg har arbejdet i lang tid på en roman, så er det super rart at skrive noget kortere og mere stramt, og omvendt. Jeg har faktisk skrevet nogle få noveller til voksne, og jeg vil heller ikke afvise, at jeg kommer til at skrive til voksne senere. Men lige nu har børne- og ungdomsuniverset så meget at byde på, at jeg slet ikke har lyst til at prøve kræfter med andet. Især også nu hvor jeg selv har børn, der går i skole, og som er en stor inspirationskilde for mig og fylder uendeligt meget i mit liv.



1  Arbejder du på noget nyt lige nu? Kan vi forvente noget mere fra dig snart?

Jeg har gang i virkelig mange projekter lige nu! Og der kommer en masse nyt fra mig i år fra begynderlæsning til ungdomsbøger. Blandt andet udkommer min ungdomsroman Sort Lucia den 1. marts på Høst og Søn. Hovedpersonen er Lucia på 14 år, der, mens alle andre i december tæller ned til hygge og gaver, tæller ned til sin 15 års fødselsdag, som hun på ingen måde har lyst til at fejre. Bogen har en mørkere tone end Se mig nu og Mig Maja, og den handler om, hvordan sorg, savn og skyld kan komme til at fylde så meget i ens liv, at man går i stå. Til efteråret kommer min og Camilla Wandahls fælles ungdomsroman om pigen Filippa, der tager i sommerhus med sin mor og tre bedste venner, og hvordan det ændrer forholdet mellem dem alle for altid.



1    Læser du selv mange bøger? Har du en yndlingsbog eller en yndlingsforfatter, eller er der slet ikke tid til den slags, når man skriver sine egne historier?

Hvis jeg ikke skriver på en bog, så sidder jeg med snuden i en. Jeg har altid gang i en bog og kan læse alle steder. Men når jeg selv skriver intensivt, kan jeg godt holde pause, fordi jeg så nærmest skriver hvert øjeblik, jeg kan komme til det. Men de pauser varer sjældent mere end højst et par uger. Så er der lige en ny bog, jeg må tjekke ud J Jeg har ikke som sådan en yndlingsforfatter – der er virkelig mange gode og dygtige forfattere – og jeg samler på bøger af mange af mine gode forfatterkolleger som Camilla Wandahl, Caroline Ørsum, Mette Finderup, Nanna Foss, Nicole Boyle Rødtnes, Line Kyed Knudsen, Dorte Roholte m.fl. Det er bøger, jeg tit vender tilbage til, fordi jeg synes, vi har nogle fantastiske danske forfatterskaber, når det gælder børne- og ungdomslitteratur.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar