tirsdag den 28. februar 2017

Hvorfor er der så stille på bloggen?



Ja, hvorfor er der egentlig så stille på bloggen lige nu?

Det er ikke fordi jeg ikke gider at blogge, for jeg tænker på den hele tiden. Jeg har masser af gode idéer, men har svært ved at få dem udført. Der bliver snart lavet nyt indhold til Kaffekatten, det lover jeg! Vi skal bare lige have tid til det. Jeg har simpelthen ikke læst noget i en uges tid, og derfor er det lidt svært at lave boganmeldelser. Det er ikke fordi jeg ikke gider at læse, men jeg har simpelthen haft så travlt med at skrive mine egne historier, at der ikke har været overskud til det.

Det går til gengæld rigtigt godt med at få skrevet, og jeg har netop afsluttet min første rigtige kærlighedsroman. Jeg har netop i dag sendt den ud til testlæsere, og jeg er så spændt på at høre hvad de synes.

Udover det, så har jeg det ikke nemt for tiden. Som I ved kæmper jeg lidt med nogle ting, og i perioder er der bare ikke overskud til at være helt vildt aktiv. Jeg kommer ikke meget ud, og jeg får ikke lavet de ting jeg egentlig gerne vil. Men jeg lover at der snart kommer lidt mere indhold på bloggen, og der er jo ikke gået mere end en uges tid, siden jeg bloggede sidst. Det ligner bare ikke mig. Derfor ville jeg lige fortælle lidt om, hvad der sker i mit liv.

Jeg håber I kan være lidt tålmodige. Der skal nok komme nyt på bloggen meget snart!


1 kommentar:

  1. Ih hvor spændende - håber feedbacken er god og konstruktiv :D

    - A

    SvarSlet