onsdag den 1. februar 2017

Min måned i bøger #16 - Januar


Januar har været både skøn og meget. meget lang. Julie har haft rigtigt mange dumme vagter (blandt andet fire nattevagter, som var hårde for os begge), og mit humør har ikke altid været det bedste, selvom jeg også har haft det rigtigt, rigtigt godt. Nu glæder jeg mig til en ny måned, hvor det forhåbentligt bliver lidt nemmere for os begge. 

I januar har jeg fået læst 8 bøger. Det blev til 4 e-bøger og 4 almindelige bøger.
Jeg har genlæst Maria Hirses "Æblekinder" som jeg faktisk rigtigt godt kan lide. Jeg synes det er en virkelig spændende historie om anoreksi, og jeg sluger den slags bøger, for de er simpelthen bare så fantastiske. "Mareridt og myrekryb 2" af Nick Clausen var også en rigtigt god bog og især den første historie i bogen, synes jeg var helt vildt klam! (Der kommer snart en anmeldelse af denne på bloggen) - "Se mig nu" af Sandra Schwartz var virkelig en fornøjelse at læse, og jeg kan slet ikke få armene ned over hvor dygtig Sandra er til at skrive historier om unge til unge. "På kant med livet" af Jennifer Niven, havde jeg virkelig ikke regnet med at elske, men for pokker hvor var den spændende. Jeg kan slet ikke forstå at den har stået så længe på min bogreol uden at blive læst. Jeg elsker hvert et ord.

Udover de fire bøger på billedet, har jeg altså også læst fire e-bøger. "Bridget Jones' Baby" og "Bridget Jones: Vild med ham" har jeg fået tilsendt af Lindhardt og Ringhof som e-bøger, og jeg elskede dem så meget!! Der kommer snart anmeldelser af begge på bloggen, men jeg kan godt afsløre at de får nogle pæne ord med på vejen. Udover Bridget Jones, har jeg også læst "Fede Fie: Min kamp tilbage til livet" af Fie Friedrichsen, som virkelig ramte mig. Den var simpelthen så vidunderlig og rigtigt godt skrevet. Jeg har kun gode ting at sige om den. Jeg har også fået læst "Enestående" af Kristine Sloth, og selvom jeg har givet den 4 stjerner på Goodreads, var det nok den dårligste bog jeg har læst i januar, og det er på trods af at den var rigtigt fin. Den var bare slet ikke ligeså god som de andre bøger jeg har fået læst. Men den var fin!

Så det blev altså til 8 bøger i januar, og det er da slet ikke så dårligt. Jeg glæder mig til en ny måned, og til at læse endnu flere spændende bøger. Der kommer i hvert fald en masse nye til, og jeg har også lige købt 2 mere, så jeg går i hvert fald ikke ned på bøger. Hvordan var jeres januar?



Ingen kommentarer:

Send en kommentar