tirsdag den 21. februar 2017

Skriverier #1 - "Dit hjerte"



Sommetider skal der være plads til noget helt andet. Noget specielt og noget man normalt ikke tør udgive. Som de fleste ved, skriver jeg mine egne historier, og dem kan jeg sjovt nok ikke poste her på bloggen. Det ville blive alt for langt, og ingen ville gide at læse det. Men sommetider skriver jeg små tekster, som ikke altid giver mening. Det er det jeg vil gøre i dag, og så kan I tænke og kommentere lige hvad I vil. Dette er mit fristed og mit rum til at gøre præcis hvad jeg vil. Så nu får i lidt lækkert lige fra hjertet (og hjernen) af Luna.

---

"Dit hjerte"

Hun smilede. Det der smil jeg kendte så godt, så betød at hun ville have et eller andet. Jeg kendte hende godt nok til at vide hvad det var, men på en eller anden måde så hun anderledes ud. Der var et andet blik i hendes øjne. Noget andet end det jeg kendte så godt. "Hvad vil du have?" spurgte jeg og grinede. Jeg kunne ikke finde på nogen anden reaktion. "Det ved du godt," svarede hun og sukkede. Jeg vidste det ikke, og jeg forsøgte at tænke klart, men det var umuligt når hun stod der. Hun var lækker, Ikke på modelmåden, men på en måde så man vidste, at hun ikke rigtigt selv var klar over det. Brunt hår, store blå øjne og vidunderlige smilehuller som man kunne svømme i. "Hvad vil du have?" spurgte jeg igen. Hun blev ved med at smile, og jeg blev ved med at være småforvirret. Hun svarede ikke, gik bare ud i køkkenet for at lave en sandwich. Hun havde snakket om den sandwich hele dagen. "Du ved godt hvad jeg vil have," sagde hun højt ude fra køkkenet. Det begyndte at irritere mig lidt at hun var så hemmelighedsfuld. Jeg kendte hende så godt. Det gjorde jeg. Vi havde været kærester i tre år. Jeg kendte hver eneste hemmelige hjørne af hendes hjerne. Jeg kendte alt til hendes klodsede bevægelser, måden hun gik på og hvordan hun spiste pomelo som et svin, når ingen andre så det. "Hvad vil du have?" spurgte jeg igen, da hun satte sig ved spisebordet for at spise den sandwich hun havde lavet. Langsomt rejste hun sig fra stolen og gik hen til mig. Helt tæt på, og hviskede i mit øre: "Dit hjerte." Og det var der hun tog ringen frem fra lommen og gik på knæ, og den dag jeg gav hende mit inderste.

---

Det er selvfølgelig ikke sådan det rigtigt gik til, men jeg blev faktisk forlovet, da Julie og jeg havde været kærester i 3 år. Den rigtige historie holder jeg for mig selv.

---






Ingen kommentarer:

Send en kommentar