fredag den 3. marts 2017

Min måned i bøger #17 - Februar


Det blev ikke til mange bøger i februar. Faktisk synes jeg nærmest ikke jeg har fået læst, men det har jeg så heller ikke rigtigt. Det blev nemlig kun til 4 bøger! Men det er der også en helt særlig grund til. Jeg har nemlig haft så meget inspiration, at jeg har brugt det meste af måneden på at skrive mine egne historier. Det har jeg gjort før, men denne gang meget mere intenst. Der var simpelthen noget inde i mig, som gerne ville ud. Derfor har mit fokus været på egne historier, i stedet for andres bøger. Men altså, de fire bøger som jeg så har fået læst, var faktisk rigtigt gode, så lidt har jeg da fået ud af det på læsefronten. 

Tidevandet var en rigtig god gyserfortælling, som jeg virkelig godt kunne lide, og som mindede mig lidt om Stephen King, hvilket forfatteren vidst godt kan være stolt af. 
Harry Potter - Og det forbandede barn skuffede bestemt ikke, selvom jeg ikke synes den er ligeså god som de andre bøger, og havde lidt svært ved at se, hvorfor den egentlig er blevet skrevet. Men jeg var vild med historien, og at blive taget tilbage til troldmandsuniverset, er slet, slet ikke dårligt!
Valkyrien var den tredje bog i "Sanddrømmer"-serien, og den var virkelig, virkelig god. Kun løftede arme og kærlighed til forfatteren, for jeg havde faktisk ikke forventet specielt meget. Men wauw, den var god!
Er du okay, Fie? var barsk men meget, meget vigtig. Og der kom en lidt personlig anmeldelse fra mig da jeg havde læst den. Jeg er meget begejstret!!! 

Jeg har været rigtigt glad for de få bøger jeg har fået læst i februar, men skal vi ikke prøve at se om jeg kan få læst lidt mere i marts? Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar